Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

En klimaaftale uden forbehold

»Der er kun grund til en ting: At lykønske os allesammen med resultatet. For det er ikke alene historisk. Det er opløftende.«

Klimaaftalen er i hus. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klimaaftalen, som 195 lande vedtog sent lørdag i Paris, overstiger i ambitionsniveau langt det, man ellers frygtede kunne bliver resultatet. Verdens lande forpligter sig til at mindske CO2-udslippene så markant, at temperaturstigninger kan holdes på under to grader med et meget ambitiøst mål om måske endda at holde stigningen på 1,5 grader i forhold til det, der i teksten kaldes for »før-industrielt niveau«.

Klimatopmødet

Der er kun grund til en ting: At lykønske os allesammen med resultatet. For det er ikke alene historisk. Det er opløftende, at 195 lande kan blive enige om noget så kompliceret som at mindske udslippene af fossile brændstoffer. Det sender et klart signal om, at verdens lande kan stå sammen om at løse problemer, der truer menneskehedens eksistens. Det lover godt for fremtiden med alle de udfordringer, vi ellers står over for.

At holde temperaturstigningen nede på under to grader er så enestående, at der er grund til optimisme. Verdens stater har bevist, at man kan arbejde sammen om at finde holdbare løsninger. Aftalen viser også, at der er en vilje til at sætte nogle fælles mål og samarbejde om at nå dem. Også selv om det for nogle lande betyder enorme investeringer, som først kan indkasseres om en række år.

Der åbner sig også helt nye perspektiver efter tiden med fossile brændstoffer. Der skal investeres i nye teknologier. Der skal forskes i og udvikles nye måder at løse energiproblemerne på. Og vi er godt på vej mange steder i verden, hvor der er gjort meget for ikke alene at finde alternative energiformer, men også for at mindske forbruget af fossile brændstoffer ved hjælp af energibesparende opfindelser inden for transport og opvarmning af boliger.

Der er mange u-lande, som behøver hjælp for at nå målene. Og det er der også tænkt på. De udviklede lande skal mobilisere 100 mia. dollar årligt i klimafinansiering til udviklingslandene fra 2020. Det er en selvfølgelighed, at man skal hjælpe hinanden i den situation. For ellers kommer der ikke til at ske noget. For fossile brændstoffer er stadig den løsning, der er mest økonomisk at anvende på den korte bane, hvis man er et fattigt land.

Det internationale samfund har forstået budskabet efter 23 årlige forhandlingsrunder i FN-regi. Og hvis vi kigger indad mod os selv, så er denne aftale en rigtig god nyhed. For Danmark er et af de lande, der er længst fremme med at forske i nye teknologier. Vores virksomheder har for længst indset, at det kan betale sig at investere bredt for at finde de smarte løsninger. Det kan også kun gavne beskæftigelsen og væksten på lang sigt.

For kun få dage siden var det ikke alle, der troede på en løsning i Paris. Den ligger der nu. Der er god grund til at takke Frankrig for så målrettet at have ledet mødet. Hvad der ikke lykkedes i Danmark i 2009 lykkedes i Paris, og selv om der har lydt meget kritik af Danmarks ledelse af mødet, så må man nok også retfærdigvis sige, at tiden har arbejdet for en aftale. Klimaforandringerne kan mærkes overalt i verden, og aftalen har nu sat alle på et hårdt arbejde for at sikre kloden for vores efterkommere.