Integrationsminister Inger Støjberg (V) har begået fejl i forbindelse med sin beslutning om at adskille mindreårige kvindelige asylsøgere fra deres ældre mænd. Som det til overflod er fremgået af de seneste mange dages omtale af forløbet, udsendte ministeren i februar sidste år en pressemeddelelse, hvori hun fastslog, at mindreårige piger – barnebrudene – skulle indkvarteres på et andet asylcenter end deres mænd, mens sagsbehandlingen stod på. Pressemeddelelsen blev opfattet som en instruks, og her opstod problemet.

For mens pressemeddelelsen gav klart udtryk for ministerens politiske holdning til spørgsmålet, om barnebrudene skulle indkvarteres med deres ældre mænd, nævnte pressemeddelelsen ikke, at sagerne skulle vurderes enkeltvis og konkret.

Siden har Støjbergs forklaringer om processen, både forud og efterfølgende for ministerens pressemeddelelse, tilsyneladende skiftet. Men da ombudsmanden fastslog, at barnebruds-sagerne skulle behandles individuelt, rettede ministeren ind. Status er, at et rodet forløb, hvor ministeren er blevet beskyldt for ulovligheder, ikke har ført til bevis for, at Inger Støjberg har tilsidesat klare advarsler fra embedsmænd om, at hun var ved at overtræde lovgivningen. Men på den anden side har ministeren – hvad hun også selv har medgivet – begået, hvad der kan karakteriseres som sjuskefejl og undladelsessynder. Først og fremmest burde hun, parallelt med den berømte pressemeddelelse, have sendt en juridisk holdbar instruks til Udlændingestyrelsen, som rummede de nødvendige forbehold for den generelle regel om at adskille par, hvor pigen var mindreårig.

Historien om barnebrudene er desværre et grimt eksempel på, hvordan dele af den røde opposition bruger selv de ringeste anledninger til at jagte ministre. Da Støjberg handlede – lidt for hurtigt, lidt for kategorisk – var målet at beskytte de meget unge piger, som kom til landet, i overenesstemmelse med FNs børnekonvention, der yder særlig beskyttelse til børn under 18 år. Ministerens fremgangsmåde efterlod nærmest ingen »ofre«, blandt andet fordi sagsbehandlingen hurtigt blev rettet ind efter gældende ret. Til gengæld hjalp ministerens resolutte handling fire piger ud af deres ægteskab. De valgte, efter at være blevet adskilt fra deres ældre mænd, at fortsætte deres liv uden manden.

Det er ubegribeligt, at dele af oppositionen rykker på barrikaderne i en sag uden dokumentation, til støtte for dem, der tvangsgifter små piger. Tænk, hvis venstrefløjen havde rettet sin energi mod dem, der undertrykker, udøver social kontrol, forfølger homoseksuelle, jøder og hvem de ellers ikke bryder sig om. Tænk, hvis venstrefløjen havde anvendt sin betragtelige harme til at kræve, at alle, der kan, faktisk bidrager til fællesskabet i stedet for at beskytte dem, der udnytter fællesskabet. Tænk, hvis de ville insistere på, at her i landet skal man følge dansk lov, uanset hvad ens religion eller kultur foreskriver.

Som den aktuelle sag om beskyttelse af barnebrudene står, er der skabt tvivl om, hvorvidt ministeren handlede mod bedre vidende. Men at der er sjusket, er utvivlsomt, og bør føre til en næse. Men den er slet ikke af en kaliber, der udløser ministres fald.