Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

En gang til for Muhammed

Foto: Nils Meilvang

Så fik Muhammedtegningerne endnu en tur i manegen.

For mange er det formentlig forbundet med en vis træthed at se de samme, velkendte positioner fundet frem fra gemmerne igen i forbindelse med en udstilling på Skovgaard Museet i Viborg om blasfemisk kunst. Her har Muhammedtegningerne ikke fået plads, angiveligt fordi de ville overskygge alle andre dele af udstillingen, hvis de blev inkluderet.

Det kan man på den ene side kun give museet ret i. På den anden side må man konstatere, at de også nu er kommet til at tage hele dagsordenen, selv om de ikke er en del af udstillingen. Ikke mindst som følge af, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg tirsdag valgte at kritisere museet og på facebook dele et billede af sin tablet, hvor hun har den mest ikoniske af Muhammedtegningerne, Kurt Westergaards fremstilling af en mand med en bombe i turbanen, liggende som baggrundsbillede.

Hvad skal man mene om det hele? For det første, at det ville være hykleri på denne plads at rette voldsomme anklager mod museet i Viborg for at svigte ytringsfriheden. Også denne avis holder sig generelt tilbage præcis i forhold til at publicere de oprindelige Muhammedtegninger. Onsdag bragte vi digitalt et såkaldt embedded link, hvor man kunne se Støjbergs tablet-forside med Westergaards tegning, fordi det var journalistisk relevant at illustrere, hvad Støjberg havde foretaget sig.

Men generelt er det beklageligvis sådan, at den vold og de trusler, der fulgte i kølvandet på Jyllands-Postens oprindelige publicering af tegningerne, har virket. De fleste, også medier, holder sig tilbage, fordi konsekvenserne ved publicering – eller udstilling – er svære at overskue.

Det er dybt beskæmmende, at det er kommet dertil, og det er et vidnesbyrd om, at ytringsfriheden ikke bare kan tages for givet. Men det er sådan, det er.

I stedet kan man konstatere, at museet med sit fravalg på en sært omvendt måde alligevel fik sat fokus på netop denne problemstilling. Og at Inger Støjberg med sin publicering af Kurt Westergaard-tegningen på sin tablet – på sin sædvanlige ikke ligefrem afdæmpede facon – endte med at bidrage yderligere til synliggørelsen af det, der jo egentlig også var Jyllands-Postens hensigt med at bringe tegningerne i sin tid: At vise, hvordan visse emner og temaer ikke er en del af den grundlæggende, frie samfundsdebat, vi i øvrigt har og forventer at kunne have i et demokrati med ytringsfrihed som Danmark.

Om Støjbergs metode kan man mene meget. Statsminister Lars Løkke Rasmussen formulerede sig egentlig ganske fornuftigt, da han tirsdag blev konfronteret med udlændinge- og integrationsministerens skridt. Han konstaterede, at han var glad for at leve i et land, hvor man har lov til at agere, som Støjberg gjorde det. Deri har Løkke ret. Det er faktisk den helt grundlæggende pointe.