Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

En folkevandring

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De finder hele tiden nye veje, i synkefærdige både over Middelhavet, fra Tyrkiets vestkyst til græske øer, og senest har vi set dem på billeder til fods gennem landene på Balkan mod EUs grænser. Men kun en mindre del af dem flygter fra krig og forfølgelse, langt de fleste, som i disse måneder ankommer til EUs ydre grænser og søger asyl, er ikke i nærheden af at kunne opnå status som flygtning. De beslutter sig for at bryde op og forlade deres hjemland af andre grunde, som ikke skal og kan give adgang til Europa.

Sidste år var det således kun hver fjerde ansøger, der opnåede at få asyl i et EU-land, og det var kun hver femte, som kom fra det borgerkrigsramte Syrien. Til gengæld kommer en tredjedel af de omkring 800.000 asylansøgere, som ventes til Tyskland i år, fra Albanien og lande i det tidligere Jugoslavien, hvor chancen for at søge asyl er lig nul.

Det giver anledning til at anskue presset på EUs grænser som snarere en folkevandring end en flygtningestrøm. Det er svært at fortænke fattige afrikanere i at søge mod bedre levevilkår for dem selv og deres familie, og når de via mobiltelefon, internet og TV kan se, at venner og bekendte slipper igennem og ind i det forjættede Europa, breder rejselysten sig som ringe i vandet. På den måde er presset af migranter på Europas grænser at sammenligne med de bølger af vandringer mod USA, som fandt sted i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Forskellen er blot den væsentlige, at informationsstrømmen i dag er mange gange hurtigere, og det samme er transportmidlerne.

Men Europa kan og skal ikke være et kontinent for indvandring af fattige afrikanere og folk fra Mellemøsten, som af økonomiske årsager søger en bedre tilværelse. Man kan hverken sætte pigtråd op eller bygge mure om Europa, selv om det er det, man forsøger i Ungarn. Men man kan sende et klart budskab og håndtere de ubegrundede asylsøgere på en måde og i et tempo , så de ikke er i tvivl om, at fremtiden for dem ikke er i Europa. De skal sendes retur til det land, de kommer fra hurtigst muligt, så de kan sprede budskabet om, at porten til Europa er lukket for økonomiske flygtninge.

Befolkningen syd for Sahara vil ifølge FN mere end fordobles over de kommende årtier, så intet tyder på, at vandringerne vil aftage og færre søge mod nord. Derfor er det en rigtig tanke, når udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil bruge de danske bistandskroner på at forbedre forholdene i nogle af de afrikanske lande, som mange vælger at migrere fra. Men det er et middel, som langt fra kan stå alene, og som først med en del usikkerhed vil have en virkning på meget lang sigt. Nogle af landene i Afrika er i disse år inde i en god udvikling med en pæn økonomisk vækst, hvilket ikke ser ud til at forhindre deres indbyggere i at søge mod Europa. Derfor må en af betingelserne for at modtage bistanden være, at de afrikanske lande medvirker til at overbevise deres indbyggere om ikke at migrere. Et vigtigt kort for de europæiske ledere i bestræbelserne på at bremse folkevandringen, er det diplomatiske – også i forhold til de lande omkring Europa, som i dag ikke gør meget for at holde migranter tilbage.