Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ellemann trådte frem som kandidat med en helt rigtig melding

Det er formentlig næsten givet, at Jakob Ellemann-Jensen bliver Venstres nye formand. Opbakningen til ham synes nærmest entydig. Men det er først nu, det svære arbejde begynder for den populære politiker.

»Jakob Ellemann-Jensen skal samle et dybt splittet Venstre. Flækket på kryds og tværs af personlige, politiske og geografiske modsætningsforhold.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Da Jakob Ellemann-Jensen tirsdag aften billedligt talt steg ned fra bagklappen på golfvognen fra Venstres allerede sagnomspundne sommergruppemøde og erklærede sig som kandidat til formandsposten i partiet efter Lars Løkke Rasmussens dramatiske fald, var det ikke ligefrem nogen overraskelse.

Så unison har opbakningen til ham været fra partifæller i både bagland og folketingsgruppe, at det lignede – og ligner – en formalitet for ham at indtage posten som Venstres og dermed den borgerlige oppositions leder. Han virker som det eneste mulige valg på dette tidspunkt.

Dermed er det imidlertid også gjort med lethederne for den ellers altid replik-rappe Jakob Ellemann-Jensen. Han er rundet af en af dansk politiks mest indflydelsesrige familier. Han har gjort det godt som både politisk ordfører og (kortvarigt) minister. Men den scene, han træder ind på nu, det ansvar han allerede her inden landsmødet og selve formandsvalget reelt overdrages, kræver betydeligt mere end en kæk kommentar, en knivskarp analyse – og et imponerende familiært bagland.

Jakob Ellemann-Jensen skal samle et dybt splittet Venstre. Flækket på kryds og tværs af personlige, politiske og geografiske modsætningsforhold. Han skal sammensætte og få valgt et ledelseshold, som hjælper og ikke forhindrer ham i dette. Han skal ikke blot formidle en politisk retning, han skal skabe den. Han skal reparere på forbindelserne til de øvrige borgerlige partier, som blev beskadiget som følge af Lars Løkke Rasmussens enegængeri i valgkampen. Og så skal han sikre Venstre og dermed den borgerlige opposition vælgermæssig fremgang.

»Jakob Ellemann-Jensen kom fornuftigt fra start tirsdag aften ved endeligt at aflive Løkkes SV-fantasier.«


Det sidste skulle man mene lå naturligt til Jakob Ellemann-Jensen, en klassisk billetsælgertype. Men den brutale kendsgerning er givetvis, at de øvrige, svære opgaver skal løses først, og det er svært: Uden at skyde nogen af Venstres fløje unødigt fra sig skal han definere et borgerligt politisk projekt, både når det gælder den økonomiske politik, udlændinge- og integrationspolitikken og klimaet. Områder hvor blå blok har haft sværere og sværere ved at finde hinanden. Og hvor der er langt mellem yderfløjene endog internt i Venstre.

Jakob Ellemann-Jensen kom fornuftigt fra start tirsdag aften ved endeligt at aflive Løkkes SV-fantasier. Man kan sige, at det var nemt: Enhver kan se, at de aldrig vil blive til noget. Men på den anden side var det netop det spørgsmål, der med Kristian Jensen-interviewet her i avisen som afsæt endte med at splitte Venstre – oppefra og ned. Også af den grund var det nødvendigt for formandskandidaten at få lukket diskussionen og lagt den effektivt bag sig. En vigtig bieffekt sås dertil øjeblikkeligt: Flere borgerlige partiledere kvitterede straks for meldingen. Ellemann-Jensens projekt er principielt og fra førstedagen defineret som borgerligt-liberalt. Det er godt.

Det er både en fordel og en ulempe for ham, at der faktisk er almindelig tvivl om præcis, hvor han står politisk i en række spørgsmål. På den ene side giver det ham mulighed for at definere sig substantielt som politiker, samtidig med at han søger at samle sit parti omkring sig. På den anden side er der utvivlsomt rundt omkring også en lille, nagende fornemmelse af, at man med Jakob Ellemann-Jensen køber fremtiden lettere ubeset. En betænkelighed, der dog næppe for nuværende vejer tungere end længslen efter at komme fri af det morads, der kulminerede i weekenden. Det er svært at se andre end Ellemann-Jensen, der som sagerne står, overhovedet er i stand til at påtage sig opgaven.

TOM JENSEN