Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Du er en modig mand, Karsten Lauritzen

Skatteminister Karsten Lauritzen præsenterer regeringens plan for et nyt skattevæsen på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Regeringen har besluttet at nedlægge Skat og opdele den uregerlige mastodont i syv styrelser med ansvar for hver sit fagområde såsom ejendomsvurderinger, told eller bilafgifter for at gøre systemet mere gennemskueligt og mindre komplekst. Efter milliardskandalerne i Skat med udbyttesvindel og rådne IT-systemer til inddrivelse af milliardgæld er det indlysende, at noget må gøres. Regeringen vælger at gøre op med mange års tænkning, hvor centralisering var gud, og den masterplan, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) tirsdag fremlagde i Berlingske, ser på mange måder fornuftig ud.

Læs også: Nedlæggelsen af Skat er en kæmpe satsning

Alligevel kan decentraliseringsmodellen få skatteplagede danskere til at gyse. Midt i de voldsomme problemer, som Skat er begravet i, skal organisation og medarbejdere altså nu gennem nye omvæltninger. Mon der er tilstrækkeligt med ledelseskraft og -kompetencer til at håndtere så voldsom en ændring? Det kan man tvivle på.

Regeringen har valgt at inkludere en øvelse med udflytning af statslige arbejdspladser i opgøret med mastodonten Skat. De nye styrelser skal foruden i København placeres i Aarhus, Aalborg, Middelfart, Roskilde og Herning, og der skal oprettes nye statslige stillinger i yderligere fire provinsbyer. Skattevæsnet vil således i 2021 være placeret i 26 forskellige byer, og 1.500 jobs skal enten oprettes eller flyttes. Sympatisk nok, men den markante decentralisering skaber nye udfordringer. De hidtidige erfaringer med statslige institutioner viser, at kun hver femte medarbejder følger med. Dette mønster kan betyde et betydeligt kompetencedræn, som de syv nye styrelsesdirektører skal håndtere.

Oveni kommer op mod 2.000 medarbejdere i det nuværende Skat, som går på pension de kommende år, hvilket med skatteministerens egne ord vil give et stort videnstab. Dette skal de nye direktører håndtere sammen med bøvlet med at få ejendomsvurderinger til at fungere ordentligt, få det nye gældsinddrivelsessystem til at virke og sikre, at den nye model for refusion af udbytteskat fungerer. De syv styrelser skal således ud at finde hundredvis af nye medarbejdere og chefer. Det er ikke nogen nem opgave i lyset af, at ikke alle talentfulde embedsmænd drømmer om en karriere i det evigt udfordrede skattevæsen, hvis omdømme har lidt stor skade de seneste år. Hvem vil være stolt af at fortælle, at man arbejder i Skat, når man bliver spurgt til jobbet ved et middagsselskab?

Skatteministeriets departementschef Jens Brøchner får en kompleks opgave med at koordinere arbejdet. Igen må man gyse ved udsigten til kampe og afgrænsning af territorier og koordinering af styrelsernes arbejde med den komplicerede, omfangsrige og vanskeligt gennemskuelige skattelovgivning. For ikke at tale om en kommende advokatundersøgelse eller en undersøgelseskommission, som kan motivere mange ledere og medarbejdere til at kigge mere i bakspejlet end gennem forruden.

Mange ting kan gå galt for Skat, når den vingeskudte organisation skal igennem en gigantisk omstrukturering, som vel at mærke skal være på plads inden for et år. Regeringens intentioner om at genskabe fagligheden ved at droppe centraliseringen er formentlig de bedste. Forhåbentlig kan den nye model etablere mere klare kommandoveje og tydeliggøre, hvem der har ansvaret for hvad. Held og lykke med det, skatteminister Karsten Lauritzen, du er en modig mand.