Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Drop kravet om Løkkes tilbagebetaling

»Det er en uting, hvis det er kommet dertil i politik, at beslutninger, som viser sig fejlagtige, skal kunne ramme politikere på egen tegnebog og privatøkonomi. For politikere træffer hver uge beslutninger, som viser sig ikke at have været rigtige.«

Foto: Liselotte Sabroe

I kølvandet på Lars Løkke Rasmussens (V) allerede myteomspundne pressemøde søndag har der blandt andet fra politisk hold rejst sig kravet om, at han burde tilbagebetale forskellen mellem prisen på business class og de rejser på 1. klasse, som han er blevet kritiseret for i sin rolle som formand for klima- organisationen GGGI. Det er blandt andet Enhedslisten, som har stillet dette krav, mens politikere fra regeringspartierne har appelleret til oppositionslederens moral – med det slet skjulte budskab, at han burde punge ud. De Radikales Rasmus Helveg Petersen satte endog trumf på med den gratis melding, at han skam selv ville have betalt, hvis han havde været i Løkkes situation.

Læs også: Regeringspartier lader tilbagebetaling være op til Løkkes samvittighed

Lad det være gentaget, så det ikke kan misforstås: Lars Løkke Rasmussen har med sine rejsedispositioner i GGGI-regi dummet sig alvorligt politisk. Han har i uforståelig grad ignoreret de politiske skader, det kunne afstedkomme at bruge danske skatteborgeres bistandsmidler til at rejse på luksusvilkår. Han har i uforståelig grad undladt at lære af sin egen historie fra bilagssagen. Han har i uforståelig grad tildelt sig selv en politisk akilleshæl frem mod næste valg, hvor Venstre prædiker reformer og yderst sparsommelig omgang med fællesskabets midler i en offentlig sektor med nulvækst. Derved har han skadet sig selv og de borgerlige partiers muligheder for at genvinde regeringsmagten.

Men Lars Løkke Rasmussens fejl er politiske. De er ikke juridiske. Han har rejst efter reglerne. Han har ikke svindlet, fusket eller stukket midler uretmæssigt i egen lomme. Derfor er kravet om, at han skal betale nogen difference tilbage, i sig selv urimeligt. Men først og fremmest er det et principielt betænkeligt krav. Det er en uting, hvis det er kommet dertil i politik, at beslutninger, som viser sig fejlagtige, skal kunne ramme politikere på egen tegnebog og privatøkonomi. For politikere træffer hver uge beslutninger, som viser sig ikke at have været rigtige. Som måske endda viser sig at have kostet skatteyderne unødigt dyrt. Nogle har nævnt klimaminister Martin Lidegaards (R) solcellesag. Andre har omvendt nævnt den påståede overbetaling af privathospitaler i den forrige regerings tid. Man kunne også være fristet til at kaste sagen om de forkerte ejendomsvurderinger ind som et pikant eksempel på politiske dispositioner, der har kostet skatteborgerne dyrt.

Læs også: Christian Friis Bach vil ikke kræve penge tilbage fra Løkkes rejser

Lige så lidt som i Løkkes rejsesag skal disse sager på nogen måde udløse krav om personlige økonomiske konsekvenser for de involverede politikere. Det ville simpelthen være demokratisk ødelæggende. Det ville risikere at gøre enhver logisk tænkende politiker så angst for konsekvenserne af eventuelle fejl, at det i praksis ville føre til en politisk handlingslammelse, som intet samfund kan leve med. Politikere er mennesker. De begår politiske fejl. Det har man i allerhøjeste grad fået demonstreret med Løkkes rejsesag. Men politiske fejl udløser politiske konsekvenser. Det kan være embeder, som må forlades. Vælgere, der drager på flugt til andre partier. Ultimativt magt, som skifter side. At stille krav om, at politikerne burde hæfte økonomisk for deres egne politiske dispositioner er derimod både urimeligt og helt og aldeles destruktivt.