Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Drabet på Nedim Yasar er uanset motivet også et anslag mod det frie ord
Nedim Yasars fortid som bandeleder hverken kan eller skal forklares eller undskyldes. Men efter sin exit havde han viet sit liv til at fortælle om sin fortid, blandt andet for at advare andre mod at gå ind i de kriminelle bandemiljøer. Det er helt uacceptabelt, at en sådan stemme nu er bragt voldeligt til tavshed.