Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Donald Trump og folkedybet

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er altid en valgkamp i gang i USA. Her halvandet år før det næste præsidentvalg er kampen om Det Hvide Hus gået i gang. Demokraterne har en spidskandidat. Hun hedder Hillary Clinton, og hun er stadig valgkampens ubestridte dronning. Ingen kommer endnu op på siden af hende. Ganske vist bides hun i haserne af en kollega, Senatets eneste »socialdemokrat«, Bernie Sanders, som vil kopiere den skandinaviske velfærdsmodel i USA. Men det truer ikke Clinton. Hun har forstået at rykke midlertidigt over på den venstrefløj, som Demokraterne vil have lige nu.

Til gengæld er der kaos på den republikanske side. Ikke færre end 16 kandidater har bebudet, at de stiller op, deriblandt mangemilliardæren og byggematadoren Donald Trump. Ikke mange levner denne mand en chance for at vinde. Han bliver ikke Republikanernes foretrukne kandidat og slet ikke præsident. Dertil har han for mange odds imod sig. Men lige nu ligger han i toppen af listen over kandidater, der stiller op for Republikanerne. Han slår midtsøgende personer som Jeb Bush, Chris Christie, Scott Walter og Lindsey Graham og en række andre drevne politikere, der har været med i politik i mange år enten som guvernører eller kongresmedlemmer.

Trump er den frække dreng i klassen. Han er mobberen fra skolegården. Han kalder sine politiske modstandere for svagt begavede. Senatoren Lindsey Graham fik i sin egen delstat at vide, at han er ubegavet. En anden erfaren senator som John McCain, der selv har stillet op som præsidentkandidat og i øvrigt er en helt fra Vietnam-krigen, er blevet kaldt en »taber« og alt muligt andet end en krigshelt. En anden kandidat, Rick Perry, »har anskaffet briller for at se intellektuel ud«. Og mexicanerne har han kaldt for voldtægtsforbrydere og narkosmuglere.

Nu kan man vælge at grine ad elefanten i porcelænsbutikken. For Trumps egentlige politiske budskaber er få ud over, at han vil være præsident. Men han støttes i den indledende runde af 24 procent af de republikanske vælgere. Han har ramt folkedybet, og det bekymrer Det Republikanske Parti. For hans popularitet som følge af hans primitive udfald viser, at der er en vælgerskare, som vender de etablerede politikere ryggen. De er trætte af den politiske korrekthed, der gennemsyrer det politiske system. Derfor får han klapsalver, når han håner de gamle politikere og kalder en spade for en spade.

For Det Republikanske Parti er det en kedelig udvikling. De traditionelle republikanere har svært ved at trænge igennem denne mur af forsimplede budskaber. Det kan komme til at skade en sund debat om de mange reelle problemer, som USA står midt i. I et to-partisystem er det ikke godt. For vælgerne har behov for et republikansk parti, der kan give Demokraterne modstand. Lad os håbe, at en række af de republikanske politikere får genvundet talegaverne. For de fleste har en politisk vision, der rækker længere end det, Trump lige nu høster bifald på.