Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Digital gråzone står i vejen for fremtiden

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: RAINER JENSEN

Det er egentlig ikke spor overraskende, at to personer i landsretten er dømt for ulovlig taxikørsel, fordi de har brugt deres egen bil og appen fra Uber til at tjene penge på at køre rundt med andre mennesker i erhvervsmæssigt øjemed. Som lovgivningen i dag er formuleret, kører man pirattaxi, hvis der ikke er et element af samkørsel eller deleøkonomi over befordringen.

Det er mere overraskende, at politikerne på Christiansborg kan få sig til at lade domstolene tage stilling til brugen af moderne teknologi i et opgør med gamle privilegier. Fredag meddelte anklagemyndigheden under Københavns Politi, at der nu også er rejst tiltale mod Uber selv. Endnu en sag som retteligt hører hjemme i et politisk forum, ikke et juridisk.

Sagen er jo, at Uber bare er ét udtryk for, at moderne teknologi og foretagsomhed udfordrer etablerede og faste forestillinger om, hvordan samfundet skal være indrettet.

Den digitale revolution, som på bare ti år har flyttet alverdens information og uanede muligheder for kommunikation helt ud i håndfladen på flere milliarder mennesker, rokker også ved gamle rettigheder og magtpositioner. De, der mister forrang uden selv at være i stand til at sætte et levedygtigt alternativ i stedet, vil naturligt nok ikke bryde sig om dette »tilbageskridt«.

Det er for eksempel ikke længere åbenlyst, at hoteller skal have eneret på at leje værelser ud til turister. Teknologien og en god ide har åbnet for, at vi på et øjeblik kan komme i kontakt med både andre udlejere og også private personer, som gerne lægger bolig til – eller selv være udlejeren.

Det er ikke længere en selvfølge, at vi ser fjernsyn på en sort kasse i stuen, og at vi skal se de udsendelser, som nogen har planlagt for os, og på de tidspunkter, de har planlagt det. TV-seerne gider i stigende grad ikke betale for det udvalg af TV-kanaler, som distributører har tjent masser af penge på at pakke på bestemte måder, fordi vi har fået adgang til at vælge selv. Både indhold og tidspunkt og platform. Konkurrencen har gjort både kvaliteten og servicen bedre.

Musik. Kan nogen overhovedet huske, dengang det kostede 150 kroner for ét album, som kun kunne afspilles på et stationært apparat? I dag betaler de fleste med dobbelt glæde det halve pr. måned for millioner af musikstykker.

Det har alt sammen gjort ondt på dem, der holdt fast på fortiden. De der ikke så mulighederne. Derfor er sagen mod Uber beklagelig. Ti år inde i den digitale revolution er mange af udfordringerne af det bestående fanget i en gråzone, hvor det politisk stadig ikke er afklaret, hvordan vi skal forholde os til udviklingen. Det er en ejendommelig timing, at sagen rejses i samme uge, som begyndte med et regeringsgrundlag, hvor disruption og deleøkonomi fremhæves som mærkesager. Det er ikke sikkert, at Uber er den eneste eller smarteste løsning inden for transport. Det er til gengæld sikkert, at konkurrencen til det etablerede til alle tider har skabt bedre løsninger til gavn for almindelige mennesker.

At tro, at det globale, digitale gennembrud kan holdes nede – at man kan undertrykke nye dynamiske kundeforhold – er naivt og reaktionært. Fremtiden skal nok komme, uanset hvor store anstrengelser der udfoldes for at holde den tilbage.