Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det uskønne mord på Radio24syv

Forløbet omkring Radio24syvs lukning udstiller hvor galt det kan gå, når politikerne og staten får magt over medier med de offentlige bevillinger som magtens redskab.

Mange, ikke mindst fra politisk side, har haft om ikke en kniv, så et horn i siden på Radio24syv i stationens otte-årige levetid - og i tiltagende grad de senere år. Her har lyttere lagt blomster ved indgangen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

I Agatha Christies roman »Mordet i Orientekspressen« bliver en vulgær og forhadt amerikansk mand ved navn Ratchett myrdet om bord på toget fra Istanbul til London, hvor også detektiven Hercule Poirot befinder sig. Ratchett findes død med 12 knivstik. Poirot forestår opklaringen. Det viser sig til sidst, at mordet er begået af 12 af togets 13 passagerer, som hver for sig har stukket en kniv i ofret som hævn for en alvorlig forbrydelse, Ratchett har begået.

Mange, ikke mindst fra politisk side, har haft om ikke en kniv, så et horn i siden på Radio24syv i stationens otte-årige levetid - og i tiltagende grad de senere år. Og nu er mordet på radiostationen så fuldbyrdet; det blev konsortiet af lokale radiostationer og en række kulturinstitutioner under navnet LOUD, der vandt udbuddet om at drive en ny DAB-kanal.

Som med »Mordet i Orientekspressen« kan det være svært helt at greje, hvem der tilførte Radio24syv det endelige, dræbende stik. Var det Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og hans pludselige og flere gange opskruede krav til stationens forankring i Vest-Danmark, der fik Radio24syvs ejere, herunder Berlingske Media, til at droppe ansøgningen om at fortsætte som FM-kanal? Var det den nye socialdemokratiske regering, i hvis regi udbudsmaterialet til DAB-kanalen blev udfærdiget på en måde, hvor der ikke på nogen facon skulle tages hensyn til alle de kvaliteter og den position, Radio24syv har opbygget gennem de seneste otte år? Var det de medieuerfarne medlemmer af Radio- og TV-nævnet og deres mærkværdige pointgivning? Var der et element af harakiri over 24syvs endelige død, fordi man ikke til fulde havde gennemskuet, hvor afgørende nogle få millioner kroner i årlige omkostninger ville blive for tildelingen af sendetilladelsen?

Det er muligt, vi aldrig får svarene, selv om Hercule Poirot-kloner rundt omkring på landets medier i disse dage utvivlsomt ivrigt forsøger at opklare mordet.

Tilbage står, at det hele er endt som en meningsløs tragedie: Skatteborgerne har brugt 800 millioner kroner over de seneste otte år på skabelsen af en radio. Om en uge er der intet tilbage af den - og dermed af investeringen. Det lykkedes fra 2011 og frem direktør Jørgen Ramskov, programdirektørerne Mads Brügger og Mikael Bertelsen samt en lang række af 24syvs medarbejdere og store personligheder bag mikrofonerne at opbygge et unikt mediebrand, der fandt sin helt egen plads i det danske publicistiske landskab takket være sine enestående kvaliteter.

Det skrottes nu til fordel for et radiokonsortium, som i stort omfang vil overlade æteren til diverse kulturinstitutioner og lade dem gøre reklame for sig selv, fordi de er partnere i konsortiet. Det er en afgørelse, der er ulykkelig for den frie, uafhængige journalistik i Danmark. Og det er et forløb, der udstiller hvor galt det kan gå, når politikerne og staten får magt over medier med de offentlige bevillinger som magtens redskab. Disse bevillinger kan på en nat i et forhandlingslokale billedligt talt forvandles til et knivvåben og bruges til at aflive et kvalitetsmedie, man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om.

Det har været trist at overvære. Det beviser, hvorfor der er brug for frie medier, der altovervejende finansierer sig selv. Og det afslører nådesløst, hvorfor puljer og projektstøtte er en uting, når offentlig mediestøtte fordeles. Armslængden bliver nemt for kort. Og i hånden på den korte arm kan der sidde en kniv.

TOM JENSEN