Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det skal være slut med ghettosammenføringer

Odensebydelen Vollsmose. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen

Det skal fremover være nemmere for dem, der bidrager positivt til det danske samfund, at få en udenlandsk ægtefælle hertil og sværere for dem, der ikke gør. Det er kort sagt essensen af den nye aftale om familiesammenføring, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står bag. En udmærket aftale, der skal gøre op med ghettosammenføringer og modvirke yderligere dannelse af parallelsamfund.

Hjørnestenen i den nye aftale er, at det såkaldte tilknytningskrav fjernes. Tilknytningskravet har længe været et centralt princip i udlændingepolitikken og tilsiger, at et ægtepars tilknytning ikke må være større til et andet land end til Danmark. Det har gjort det vanskeligt for udlandsdanskere at få en mand eller kone med til Danmark, hvis de var blevet forelsket i udlandet, og er derfor løbende blevet kritiseret.

Nu erstattes det omdiskuterede krav så af et integrationskrav med seks underpunkter, hvoraf mindst fire skal være opfyldt for, at en person kan få familiesammenføring. Det bliver fremover et ufravigeligt krav, at man skal kunne tale dansk for at få en ægtefælle hertil, og derudover skal man helst have et arbejde, ligesom den udenlandske ægtefælle gerne skal kunne tale dansk eller engelsk og være i arbejde eller uddannelse.

Rasmus Jarlov (K) sammenfattede aftalen sådan her på Twitter: »Mærsk-medarbejderen, der har fundet en kone i udlandet, får nu nemmere ved at få hende til DK. Det bliver derimod sværere for andengenerationsindvandreren i Tingbjerg at få en kone fra Irak herop.«

Aftalen har allerede afstedkommet en del ballade og er blevet kaldt uliberal og endda udansk. Flere har også sukket over, at kærligheden ikke længere er grænseløs. Men det er nu engang en regerings ansvar at passe på landet og dæmme op for den vækst, vi ser i antallet af nydanskere på diverse former for overførselsindkomst i ghettoområderne. Alt andet vil være grænseløst uansvarligt.

Aftalen indeholder også en skærpelse af betingelser, der allerede gælder i dag, f.eks. må ens bolig ikke ligge i et af de i alt 40 udpegede ghettoområder. Det har fået det tidligere folketingsmedlem af både Venstre og Det Radikale Venstre, advokaten Bjørn Elmquist, til at generindre sig Østblok-tilstande og opdelingen af mønsterborgere og afvigere.

Men selv om Socialdemokratiet også står bag aftalen, er den ikke socialistisk. Snarere handler den om at bevare Danmark og sørge for, at de mennesker, der kommer hertil, også er interesseret i det. En liberal lovgivning betyder heller ikke, at landet skal være et stort ureguleret tagselvbord, ligesom det ikke er uliberalt at lovgive mod samfundsmæssige uhensigtsmæssigheder som tvangsægteskaber og burkaer i det offentlige rum. Tværtimod er det et regeringsansvar at sørge for, at samfundet ikke udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning og i stedet værne om vores grundlæggende værdier.

Det eneste negative, man for alvor kan sige om aftalen mod ghettosammenføringer, er, at vi burde have haft den for 20-30 år siden.