Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det skal stå lysende klart, at asyl er noget midlertidigt

Foto: Keld Navntoft. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl, leder af Dansk Folkeparti.
Læs mere
Fold sammen

Selv om regeringens forhandlinger med Dansk Folkeparti brød sammen, er det et godt signal, som statsminister Lars Løkke Rasmussen i et interview med Berlingske sender om, at stramninger af udlændingepolitikken stadig er aktuelle.

Det paradigmeskift, som forhandlingerne strandede på, handler om, at flygtninge, der får asyl i Danmark, skal indstille sig på, at de skal rejse hjem igen, når forholdene i deres hjemland tillader det. Det er der behov for at understrege både direkte over for asylansøgerne og gennem stramninger af de regler, der findes på området.

Både i forhold til Danmark og for at flygtningene kan være med til at genopbygge det land, de er flygtet fra, er det vigtigt at slå fast, at asyl er en midlertidig beskyttelse. Det betyder dog ikke, at flygtninge ikke skal arbejde, mens de er her. Hovedreglen må være, at de bidrager, selv tjener til opholdet, og oven i det tilegner sig færdigheder, som kan bruges i hjemlandet.

Danmark og Europa har siden 2015 modtaget tusinder og atter tusinder af asylansøgere fra borgerkrigene i Syrien og Irak. Vi har taget ansvaret på os, når det gælder de mennesker, som er blevet fordrevet fra deres hjem af krig og forfølgelse. Men det står også klart, at flygtningestrømmen er og især har været ude af kontrol, og de mange asylansøgere og migranter, som ikke er sendt hjem, truer sammenhængskraften ikke bare i Danmark, men i hele EU. De er kilde til etniske og sociale spændinger og store udgifter. Emnet, som skal diskuteres på World Economic Forums møde i Davos i den kommende uge, står derfor højt på den europæiske dagsorden og diskuteres intensivt i Frankrig og i de afsluttende tyske regeringsforhandlinger.

Det europæiske system for håndtering af flygtninge brød sammen, da EUs ydre grænser viste sig at være hullet som en si. I dag er der med aftalerne med Tyrkiet og forskellige grupperinger i Libyen kommet mere ro på, og antallet af asylsøgere til Danmark er faldet markant. Der er derfor brug for både at finde en måde at håndtere de nuværende flygtninge og deres ret til familiesammenføring og at sætte fuld fart på EUs forhandlinger om, hvordan vi håndterer fremtidige flygtningestrømme.

Det kvotesystem til fordeling af flygtninge, som længe har stået på EUs ønskeliste, er heldigvis i sin oprindelige form ved at lide skibbrud. Det var et misfoster, som kun kunne føre til, at antallet af håbefulde migranter til Europa ville stige. Derfor har modstanden været stor, ikke bare fra Danmark.

Men det er også klart, at EU, samtidig med at der kommer styr på EUs ydre grænser, bliver nødt til at samarbejde og hjælpe de nordafrikanske lande med at etablere holdbare økonomier og velfungerende samfundsstrukturer. Det er et langt sejt træk, men at der ligger lande umiddelbart på den anden side af Middelhavet, som ikke er i stand til at kontrollere store flygtningstrømme fra et Afrika, som befolkningsmæssigt vokser eksplosivt, bliver på et eller andet tidspunkt Europas problem.

Derfor bør der, som Lars Løkke Rasmussen formulerer det, være basis for en noget-for-noget politik over for landene i det nordlige Afrika, som man kan nyde godt af på begge sider af Middelhavet.