Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det fortrængtes genkomst i Tyskland

Alternative für Deutschland er blevet udskammet og forsøgt tiet ihjel. Søndag sendte vælgerne i Brandenburg og Sachsen et markant budskab til Angela Merkels regeringskoalition i Berlin.

Søndagens delstatsvalg i Brandenburg og Sachsen endte som en triumf for det indvandringskritiske højreparti Alternative für Deutschland. På billedet lytter en AFD-tilhænger til politiske taler ved et valgarrangement 25. august. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANNIBAL HANSCHKE

Katastrofen udeblev for den tyske regering

Ikke desto mindre blev søndagens valg i de østlige delstater Brandenburg og Sachsen en kraftig advarsel til Angela Merkels regering med de tyske socialdemokrater. Det blev tydeligt med søndagens triumf  for Alternative für Deutschland.

I Brandenburg stormede det indvandringskritiske højreparti frem med 23,5 pct. af stemmerne og ligger dermed lige efter SPD, der trods alvorlige vælgerblødninger fortsat er delstatens største parti. Nu skal socialdemokraterne efter alt at dømme danne regering med venstrefløjspartierne Die Linke og De Grønne.

»Både Brandenburg og Sachsen kan derfor nu se frem til komplekse og gumpetunge koalitioner mellem særdeles ulige partnere med meget forskellige og ofte modstridende mærkesager. Ironisk nok er det forsøget på at holde de små partier uden for indflydelse, der er kilden til de tyske regeringspartiers aktuelle vanskeligheder.«


I Sachsen tordnede Alternative für Deutschland frem med ikke færre end 27 pct. af stemmerne, hvorimod de lokale socialdemokrater med 7,7 pct. af stemmerne indkasserede det værste resultat ved et delstatsvalg i partiets 130-årige historie. Kun med nød og næppe kunne CDU holde fast i førerpositionen og skal sandsynligvis indstille sig på at danne regering med De Grønne og SPD.

Visse tyske centrum-politikere og kommentatorer vil også denne gang forsøge at bortforklare søndagens valgresultater med østtyskernes primitivitet og manglende demokratiske dannelse. Det er ikke blot arrogant. Det er også en fatal underkendelse af, at kultur, nationalitet og identitet vil spille en rolle som politisk drivkraft i det 21. århundrede. Ikke bare for tyskere med og uden en fortid i det tidligere DDR, men for samtlige befolkninger i nationernes Europa.

30 år efter Berlinmurens fald befinder de tidligere østtyske delstater sig nemlig  stadig i et bekymrende modsætningsforhold til resten af forbundsrepublikken. En nylig måling viser, at næsten to tredjedel af vælgerne i Sachsen føler sig som andenrangsborgere i det moderne Tyskland. En anden måling har vist, at blot 42 pct. af østtyskerne anser demokratiet for at være den bedste statsform. Det handler om såret stolthed og en stærk opfattelse af østtysk identitet.

Både Brandenburg og Sachsen kan derfor nu se frem til komplekse og gumpetunge koalitioner mellem særdeles ulige partnere med meget forskellige og ofte modstridende mærkesager. Ironisk nok er det forsøget på at holde de små partier uden for indflydelse, der er kilden til de tyske regeringspartiers aktuelle vanskeligheder.

Når de store koalitioner med stadigt større desperation konsoliderer sig på midten, ender de med at styrke de selvsamme yderfløje, som de forsøger at holde uden for indflydelse. Allerede nu sidder de tyske socialdemokrater i Berlin fast i en forhadt regeringskoalition med Angela Merkels kristendemokrater. Det kan i sidste ende blive deres død. På få år har Alternative für Deutschland på den måde vendt op og ned på etablerede sandheder i tysk politik.

Siden partiets fødsel i 2013 har Tysklands etablerede partier derfor reageret instinktivt på Alternative für Deutschland med moralsk udskamning og fejlslagne forsøg på at tie partiet ihjel i håbet om at vende tilbage til en mere enkel tid. Men den tid kommer ikke tilbage.

TROELS HEEGER