Det fører ikke til noget godt at gøre borgerne bange for hinanden

Da Danmark lukkede ned, var det nødvendigt med en portion formaning fra myndighedernes side. Men det kan ikke blive ved, hvilket weekendens episoder omkring Islands Brygge understreger. For vi kommer ikke igennem dette, hvis vi varigt ser hinanden som trusler.

»Myndighederne havde et ansvar, da Danmark lukkede ned. Men de har også et ansvar nu, hvor hverdagen skridt for skridt vender tilbage. Da er det afgørende at bidrage til at genskabe tilliden mellem borgerne,« skriver Tom Jensen. Martin Sylvest

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

»Udskam de der ikke har været fornuftige,« stod det ifølge Politikens reportage tilføjet med rød kuglepen på statsministerens talepapir, da hun holdt pressemøde i Spejlsalen 17. marts.