Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Der skal skaffes mere arbejdskraft – her og nu

Der er ikke en arbejdskraftreserve på 100.000 blandt de ledige, der er på vej fra et job til et andet. Derfor er der behov for lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft og reformer, der kan øge arbejdsudbuddet.

Det er en myte, at der står en ubevægelig kø af 100.000 arbejdsløse, som erhvervslivet kan rekruttere fra. Derfor bør det være lettere at få mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Her er polske håndværkere er i gang med at bygge Nordhavnstunnellen i København tilbage i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Dansk økonomi er i god form. Beskæftigelsen er rekordhøj, arbejdsløsheden er lav, inflationen er lav, og økonomien vokser, dog med relativ beskeden fart. Den positive historie har mange årsager, men en af de vigtigste er væksten i arbejdsstyrken, som har to kilder: reformer, der har øget arbejdsudbuddet, og en tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Uden forøgelsen af arbejdsstyrken havde det set dårligt ud for dansk økonomi, og vi havde næppe oplevet en vækst i beskæftigelse og produktion uden pres på priser og lønninger.

Den succeshistorie er ledsaget af voksende modstand mod reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft, og en indædt modstand imod at lempe adgangsreglerne for udenlandsk arbejdskraft. Der er paradoksalt nok modvilje imod at bruge de tiltag, der har virket og gavnet danskernes økonomi.

Venstrefløjen, Dansk Folkeparti og fagbevægelsen er forenet i modstand mod at gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. »Vi vil ikke lukke op for yderligere arbejdskraft, når vi har over 100.000 arbejdsløse i Danmark,« sagde DFs beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, til Berlingske i september 2018.

Avisen kunne så i sidste uge afsløre, at det er en myte, at der står en ubevægelig kø af 100.000 arbejdsløse, som erhvervslivet kan rekruttere fra.

Det er en myte, fordi langt de fleste af de 100.000 ikke udgør en arbejdskraftreserve, men er mennesker, der på vej fra det ene job til det andet. En tredjedel af ledige på dagpenge er i job efter fire uger.

Den kolde statistik kan suppleres med masser af eksempler på virksomheder, der hæmmes af, at de ikke kan skaffe den arbejdskraft, som de har behov for. Så skulle man tro, at vejen var åbnet for en lempelse af reglerne for udenlandsk arbejdskraft, som er et af de Radikales krav til finansloven. Men nej, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er ikke til at hugge eller stikke i. Nu bruger han som begrundelse, at ændrede regler for udenlandsk arbejdskraft kan forstyrre forårets overenskomstforhandlinger.

Det er en underlig begrundelse, som bruges af regeringen i flæng for at udskyde problemer, som er besværlige for regeringen. Regeringen holder sig ikke tilbage med forslag om højere cigaretpriser, øget beskatning af generationsskifte af familieejede virksomheder og øget arbejdsgiverbidrag til sygedagpengene – alt sammen noget, der kan påvirke overenskomstforhandlingerne. Så lemp reglerne for udenlandsk arbejdskraft, behovet er der, og det vil være til gavn for alle, også lønmodtagerne.

Når vi nu er i gang, er der også grund til at fortsætte det reformspor, der øger udbuddet af arbejdskraft. Seneste rapport fra vismændene viser, at det virker. Både arbejdsudbud og beskæftigelse påvirkes positivt. Det hævdes fra tid til anden, at mulighederne for reformer er udtømte. Det er ikke rigtigt. Der er stadig mange mulige reformer, der kan øge arbejdsudbuddet – også uden at medtage den tabubelagte topskat. Den mest fornuftige metode til realisering af forståelsespapirets krav om budgetbalance i 2030 er reformer, der øger arbejdsudbuddet. Så her kan man slå flere fluer med et smæk.

Derfor skal der sættes gang i tiltag, der øger udbuddet af dansk og udenlandsk arbejdskraft. Det er uklogt at spænde ben for dansk økonomi ved at lade være. Myten om en permanent arbejdskraftreserve på 100.000 bør ikke stå i vejen.

OLE P. KRISTENSEN