Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Der er forskel på sølvpapirshatte og saglig magtkritik

Det er uantageligt, når yderligtgående corona-demonstrationer ender i uro. Til gengæld er det også vigtigt at skelne mellem sølvpapirshatte, konspirationsteoretikere - og saglig og berettiget magtkritik, som er en forudsætning i ethvert frit og åbent demokrati.

»Demonstranter der opfører sig ikke-fredeligt, bør der skrides ind over for. Uanset om det er autonome eller coronaskeptikere.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

De sidste to lørdage har pladser og gader i København været fyldt af demonstranter, der har protesteret mod corona-nedlukningerne. Demonstrationen denne lørdag forløb heldigvis fredeligt; det samme kan ikke siges om sidste weekend, hvor det endte i en opfordring til at “smadre byen på en ikke-voldelig måde” og efterfølgende konfrontationer mellem nogle af demonstranterne og politiet.

Uanset hvad ens budskab er, er det helt uantageligt at fremføre det ledsaget af hærværk, vold eller aggressioner mod ordensmagten. Hvor galt det ultimativt kan gå, så man forrige onsdag i Washington D.C.

Der er intet som tyder på, at grupperinger i Danmark i corona-skepsisens navn er villig til at gå til de yderligheder, som hoben der stormede Kongressen benyttede sig af eller havde til hensigt. Men bevægelser som ‘Men In Black’, hvis eksistens begyndte på Facebook, synes at have kræfter i sin midte, som ikke har den mindste respekt for myndighederne. Og altså heller ikke for, hvordan man bør gennemføre en demonstration. Demonstranter der opfører sig ikke-fredeligt, bør der skrides ind over for. Uanset om det er autonome eller coronaskeptikere.

Fornuftig er det derimod, at det kan lade sig gøre at demonstrere. Også nu, hvor forsamlingsloftet er sat ned til 5. Vurderingen er, at det ville være en alvorlig underminering af Grundlovens sikring af borgernes ret til frit at forsamle sig, hvis man lod forsamlingsbegrænsningerne omfatte politiske møder og demonstrationer.

Uagtet risikoen for smittefare er det klogt; også når det gælder corona-demonstrationer. For at skride generelt ind mod sådanne kunne nemt risikere at øge mistilliden til myndighederne endnu mere i samfundsgrupper, hvor den i forvejen ulmer eller trives.

Og det gør den. På f.eks. sociale medier er et forbløffende antal mennesker parate til at tilslutte sig mere eller mindre vanvittige og vidtløftige konspirationsteorier om coronaen. Der er kræfter, som systematisk og dybt skadeligt for den demokratiske samtale fodrer befolkningsgrupper, der er til fals for det, med misinformation og falske forestillinger om pandemien. I Danmark har det heldigvis ikke medført samme vaccineskepsis og -modstand som i visse andre lande. Det er godt, for det er afgørende for opnåelse af flokimmunitet, at så mange borgere som muligt frivilligt modtager en coronavaccine i de kommende måneder.

Derfor må det også være en konstant overvejelse, hvordan også fra magtens og myndighedernes side undgår at puste til konspirationer og vilde forestillinger, der i mere hårdkogt form trives i sammenhænge som QAnon, men i blødere udgaver sagtens kan blive et problem, hvis de får fat i bredere dele af befolkningen.

Også politikerne må derfor være sig bevidst, at deres adfærd kan påvirke situationen. Det er fuldt ud legitimt, sagligt og i mange tilfælde berettiget at kritisere regeringen for dens ageren i minksagen, om ned- eller oplukninger af samfundet, omkring hjælpepakkerne, der har problemer med at nå frem til berørte virksomheder - eller for regeringens egenrådighed og lukkethed, når den træffer beslutninger. Det må regeringen, der vitterligt har større magtbeføjelser end nogen andre siden Anden Verdenskrig, stå model til i et åbent demokrati som det danske. Derfor går det heller ikke, når statsministeren eller andre søger at sætte lighedstegn mellem oppositions- og magtkritik og manglende bekymring for folkesundheden.

Det hører ingen steder hjemme og kan tilskynde til øget mistillid til regeringen og myndighederne. I værste fald af den slags, der er iklædt sølvpapirshatte. Det er ikke godt, for der er verdener til forskel mellem vanvittige konspirationer og saglig, demokratisk funderet magtkritik. De to ting har intet med hinanden at gøre.

TOM JENSEN