Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Den ustyrlige grundskyld

»Grundskylden er en borgerlig mærkesag, fordi den rører ved en borgerlig værdi: retten til at købe og bebo sin egen ejendom.«

Læs mere
Fold sammen

Under valgkampen og den efterfølgende regeringsdannelse var Lars Løkke Rasmussen vag i sine formuleringer om grundskyld og boligskatteområdet. For så vidt klogt nok, for det er et minefyldt farvand at sejle ud i. Men statsministeren kan lige så godt indstille sig på, at han efter sin sommerferie alligevel kommer til at manøvrere i de oprørte vande. Grundskyldsspørgsmålet vil ikke dø. Som det fremgår af en TNS Gallup-måling i torsdagens Berlingske ønsker omtrent to tredjedele af de adspurgte, at regeringen aflyser de planlagte stigninger i grundskylden frem mod år 2020.

Læs også: Derfor står vi uden for kommuneaftalen

Interessant ved målingen er, at også et flertal blandt socialdemokratiske vælgere deltager i kritikerkoret mod grundskylden. Den tidligere S-skatteminister, Benny Engelbrecht, trak ellers noget nonchalant på skuldrene, selv om stribevis af avisartikler kunne fortælle om rod og fejl i de ejendomsvurderinger, der er basis for grundskylden, og hvordan stigningen i grundskylden i de værste tilfælde betød, at husejere i hovedstadsområdet risikerede med tiden at skulle betale over 100.000 kr. årligt i grundskyld. De voldsomme stigninger er primært et problem i det østligste Danmark, men Gallup-målingen fortæller også, at de adspurgte over en bred, geografisk kam er kritiske. Det kan godt være, at grundskylden i kroner og øre kan synes overkommelig i det nordligste og sydligste Jylland. Men her er indtægterne heller ikke altid de største, og små ekstraudgifter til den umættelige statskasse kan mærkes på familiebudgettet.

Så Løkke gør klogt i at overveje, hvordan han vil tackle problematikken i det ny folketingsår og de kommende finanslovsforhandlinger. Det er ikke nok at fastholde »loftet over, hvor meget boligejernes grundskyld kan stige hvert år,« som der står i regeringsgrundlaget. For allerede de stigninger, som er planlagt, kan gøre voldsomt indhug i privatøkonomien. De Konservative, som traditionelt burde være Lars Løkke Rasmussens nærmeste venner, taler om løftebrud i grundskyldssagen. Også Liberal Alliance har slået sig i tøjret. Grundskylden er en borgerlig mærkesag, fordi den rører ved en borgerlig værdi: retten til at købe og bebo sin egen ejendom. Folk kan simpelthen ikke forstå, at de efter at have sparet op til en bolig og betalt renter, afdrag, skatter og afgifter risikerer i en moden alder at måtte gå fra hus og hjem.

Læs også: Sådan stiger din ejendomsskat næste år

Problematikken er svær, fordi grundskylden hvert år indbringer et milliardstort provenu til de offentlige kasser. De penge er ikke nemme at finde, når regeringen samtidig, ganske fornuftigt, ønsker at sænke indkomstskatterne. Derfor må grundskylden med i regeringens overvejelser forud for forhandlingerne om finansloven. Målet må være, at det samlede skattetryk sænkes, at den voldsomt store offentlige sektor mindskes og gøres mere effektiv, og at danskerne får en sikkerhed for, at den bolig, de har købt og betalt, ikke skal være et til stadighed jaget skatteobjekt. Det mål kræver nok mere end et enkelt efterårs forhandlinger, men sigtelinjen kan statsministeren godt begynde at tegne op på skitseblokken.