Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Den ukrænkelige ytringsfrihed

Angreb på frihed skal ikke mødes med tolerance. Muhammed-krisen er desværre ikke afgået ved en ellers velfortjent død. Forleden kom det frem, at gengivelser af middelalderlige afbildninger af profeten på internetleksikonet Wikipedia har foranlediget en storm af krav om at fjerne dem.

Og nu har Politiets Efterretningstjeneste efter eget udsagn med arrestation af nogle mistænkte i Århus-området forhindret et drabsforsøg på den tegner, der i Jyllands-Posten tegnede profeten med en bombe i turbanen.

PET har overvåget gruppen af mistænkte i længere tid uden at have fundet tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale. Men PET har altså haft nok til at få justitsministerens og integrationsministerens accept af at udvise to udlændinge i gruppen, mens en tredje blev løsladt efter afhøring. Udvisningerne sker efter en bestemmelse i terrorlovgivningen, der muliggør hemmelig retspleje i Danmark. Paragraffen er ikke smuk i et retssamfund, og man kan bestemt undre sig over, at PET ikke har mere solidt materiale mod de pågældende, end at man må gribe til denne nødværgebestemmelse.

Men uanset bevisernes stilling i den aktuelle sag er det skræmmende, at politi og befolkning er nødt til at tage trusler mod en bladtegners liv dybt alvorligt.

Heldigvis er der ikke i almindelighed meget diskussion i Danmark om, hvad de grundlæggende frihedsrettigheder er, ligesom der ikke er megen uenighed om, at disse rettigheder skal beskyttes uanset omkostningerne. Da Muhammed-krisen bragte brændende danske flag frem på TV-skærmene, fastholdt alle medier, at Jyllands-Posten og alle andre havde lov til at bringe de tegninger, de ønskede. Debatten dengang drejede sig om, hvordan man ønskede at anvende ytringsfriheden. At den var ukrænkelig, stod ikke til diskussion.

Men med den nye sag, hvor PET altså efter eget udsagn har afbrudt konkrete planer om at dræbe en af de mest markante tegnere fra Muhammed-sagen, må man opfordre til afstandtagen fra hele medieverdenen over for trusler mod ytringsfriheden. Berlingske Tidende bringer derfor i dag endnu en gang den pågældende tegning som dokumentation for, hvad sagen handler for

Motiverne i den aktuelle sag er ukendte; måske er der tale om frustrerede mennesker, som var ved at planlægge terrorangreb på et samfund, de ikke kunne finde ud af at integrere sig i, og som brugte religionen som legitimering. Gætterierne og spørgsmålene til muslimerne i Danmark vil være mange i de kommende dage.

Tilbage står imidlertid, at et demokratisk samfund ikke kan vige en tomme fra dets frihedsrettigheder. Den positive del af historien er, at Muhammed-krisen og nu reaktionerne på den aktuelle sag har gjort det fuldstændig klart, at ytringsfriheden er den fundamentale forudsætning for et frit samfund, ligesom det er blevet åbenlyst, at angreb på den ikke tolereres her i landet. Den kontante behandling af sagen fra Århus er i den henseende udmærket anskuelsesundervisning for antidemokrater både her i landet og uden for landet. Ytringsfriheden giver ret til at tænke, tale og tegne, som man vil, og man står alene til ansvar over for lovgivningen. Det ændrer nok så mange terrorplaner ikke på.