Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Den økonomiske politik skal ind i valgkampen

Partierne må afkræves svar på deres økonomiske politik, det kan sikre den velstand, som gør det muligt at realisere de mange valgløfter. Hovedspørgsmålet er, hvordan partierne vil sikre vækst i produktivitet og arbejdsudbud.

Det er uforståeligt, at Venstre, der engang var Danmarks liberale parti, bidrager til en overbudspolitik, og desuden ved hjælp af kreativ bogføring puster beløbene op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Partierne kappes her tidligt i valgkampen om at love vælgerne mere og dyrere offentlig velfærd. Det er plat og skuffende. Det er forventeligt, at venstrefløjen ivrigt deltager i det kapløb, men det er uforståeligt, at Venstre, der engang var Danmarks liberale parti, bidrager til en overbudspolitik, og desuden ved hjælp af kreativ bogføring puster beløbene op. Overbudspolitikken er formentlig også udtryk for en grov undervurdering af vælgerne, der bidrager til at styrke politikerleden.

Økonomisk politik bør være det vigtigste emne i valgkampen, fordi den økonomiske politik er forudsætningen for alle de andre politikker. Pengene skal komme et sted fra. Den økonomiske politik skal sikre fortsat velstand og velstandsudvikling, så der er noget at fordele. Politisk kan man så skændes om anvendelsen af den øgede velstand.

Der er mange årsager til fraværet af økonomisk politik i valgkampen. Politikerne synes nok, at det er sjovere og lettere at fordele pengene end at tage stilling til, hvordan de skaffes. Det spiller nok også en rolle, at dansk økonomi lige nu er i god gænge, beskæftigelsen er høj og voksende, der er overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser er sunde.

Alligevel er dansk økonomi udfordret. I lyset af den kraftige stigning i beskæftigelsen er den økonomiske vækst bekymrende lav. Produktivitetsudviklingen halter, som senest påvist af vismændene. Arbejdsmarkedet er under pres. Det pres kan hurtigt forværres af Socialdemokratiets og venstrefløjens forslag, der vil mindske arbejdsudbuddet.

»Der er nogle problemer i den økonomiske politik, der er afgørende for den fremtidige velstand, som vi må insistere på at høre de politiske partiers svar på.«


Økonomisk vækst er meget urimeligt blevet et fyord forbundet med forurening og klimaændringer. Det er helt forkert. Økonomisk vækst er forudsætningen for at løse klima- og forureningsproblemer, det viser al erfaring. Økonomisk vækst, båret af øget arbejdsudbud, er også forudsætningen for, at den offentlige velfærdssektor kan få flere hoveder og hænder, som mange ønsker sig. Derfor må vi forlange at få partiernes bud på en økonomisk politik, der kan sikre voksende produktivitet og arbejdsudbud. Thorning-regeringens produktivitetskommission og OECD er kommet med bud på produktivitetsfremmende politik. Lavere selskabs- og kapitalafkastskat vil øge investeringerne og dermed produktiviteten. Lavere marginalskat på indkomst giver øget incitament til at flytte til mere vellønnet og produktiv beskæftigelse og til at uddanne sig til vellønnede og højproduktive erhverv.

Når vi taler produktivitet, kommer vi ikke udenom den producerende offentlige sektor, som udgør hele 25 procent af økonomien. Hvad er partiernes bud på en politik, der kan fremme produktiviteten i den offentlige sektor? Det er uholdbart, hvis den offentlige sektor skal friholdes fra et krav om øget produktivitet. Øget konkurrence via reelt frit valg for borgerne mellem forskellige udbydere af offentligt betalt velfærd er et godt bud

Arbejdsudbuddet skal sikres. Her spiller indkomstskat også en rolle. Lavere skat på arbejde giver mere af det. De offentlige indkomstoverførsler betyder også noget, hvis de er for rundhåndede eller for lette at få, så reduceres arbejdsudbuddet. Hvis man ikke vil bruge skat og overførsler til at sikre arbejdsudbuddet, er liberalisering af adgangen for udenlandsk arbejdskraft en anden mulighed.

Der er nogle problemer i den økonomiske politik, der er afgørende for den fremtidige velstand, som vi må insistere på at høre de politiske partiers svar på. De svar må på bordet, før partierne begynder at dele ud af den velstand, der ikke kommer af sig selv. Det er en lang valgkamp, så partierne kan nå det endnu.

OLE P. KRISTENSEN