Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, bliver Danmarks første kvindelige statsminister, SF kommer for første gang med i en regering, 10 års borgerligt styre er slut, og det samme er den tætte VKO-alliance. Læg dertil at der er sket betydelige skred mellem partierne. De Radikale og Enhedslisten blev sammen med Liberal Alliance valgets sejrherrer, mens Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, i denne omgang kun fik to et halvt år som regeringsleder, og den konservative leder, Lars Barfoed, må notere intet mindre end en regulær valgkatastrofe. Mens Socialdemokraterne tydeligvis fik bank af vælgerne for betalingsringen i København, så kunne Venstre til gengæld klart indkassere vælgernes utilfredshed i Vestjylland efter en heftig sygehus-diskussion.

Den nye statsminister bør have en chance. Sådan må det være, når vælgerne har talt. Thorning-Schmidt har fået en overordentlig vanskelig opgave. Det er uforandret en kendsgerning, at den fremlagte røde økonomiske plan ganske enkelt ikke præsenterer noget sammenhængende bud på, hvordan velfærden skal sikres i fremtiden. Den røde bloks valgsejr efterlader uvished på mange punkter. Her er de væsentligste punkter:

Først er der selve regeringsdannelsen. Nok vandt rød blok valget, men det blev en kneben sejr, og Helle Thorning-Schmidt selv er ikke nogen sejrherre. Det er først og fremmest et meget stærkt radikalt resultat og en bemærkelsesværdig fremgang for Enhedslisten samt de nordatlantiske mandater, som sikrer et regeringsskifte. Det har en pris ved forhandlingsbordet om regeringsgrundlaget og i det nye Folketing. Næste store spørgsmål er den økonomiske politik – i første omgang tilbagetrækningsreformen og de 12 minutter. Danskerne gav rød blok sejren – men de stemte også til fordel for forringelsen af efterlønnen. Den kommende statsminister må nu give danskerne svaret på, hvordan der skal skaffes 15 milliarder kr. til fremtidens velfærd. Samtidig må danskerne nu vente i spænding på, hvilke skatte- og afgiftsregninger der kommer i de næste måneder og år. Og så er der udlændingepolitikken. Med en kombineret valgsejr til Radikale og Enhedslisten vil presset på S og SF for at rulle dele af udlændingepolitikken tilbage blive massivt i de kommende timer og dage,

Der er blevet gættet på, at en socialdemokratisk stats­minister vil være tvunget til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik og en mere blød udlændingepolitik, end S-SF har lagt op til før valget. Begge dele vil indebære markante brud på de valgløfter, S og SF har givet undervejs, hvor der næsten ingen grænser har været for, hvor mange midler man kunne hente hos millionærer og banker til fortsatte velfærdsgoder.

Med et regeringsgrundlag bestående af partier i dyb indbyrdes strid om de væsentligste samfundsspørgsmål kan valgsejren i nat vise sig at være en kortlivet triumf for Helle Thorning-Schmidt. Hun bliver regeringsleder båret ind i Statsministeriet på en bølge af ønsker om fornyelse efter 10 år med det samme, men også på noget, der ligner en politisk »mission impossible«.