Nu er den afløst af en elektrisk startmekanisme. Det er ikke nødvendigt at sparke en motor i gang ved træde på en pedal. I dag bruges en kickstart faktisk kun i den økonomiske politik, men her er den også ved at blive faset ud. I modsætning til på motorcyklen, er det desværre ikke fordi, at der er fundet en ny hurtig og effektiv startmekanisme, som »sætter gang i hjulene«. Årsagen er snarere, at kickstarten ikke virker, næsten ligegyldigt, hvor hårdt der trædes i de økonomiske pedaler.

Et godt eksempel er den »kickstart«, som regeringen bryster sig af at have sat i gang i Danmark. Mere end 18 mia. kr. er postet ud i offentlige investeringer og nybyggerier. Alligevel er der ikke kommet vækst i dansk økonomi. Tværtimod har bankøkonomerne netop ned-justeret forventningerne til væksten i Danmark til sølle 0,9 procentpoint, mens ledigheden stiger svagt. Og fordi de byggerier, der nu er igangsat, også bliver færdige, vil væksten aftage næste år. Der er altså ikke vundet meget ved at fremskynde de offentlige investeringer.

Også i USA, hvor præsident Obama har forsøgt sig med en kickstart, er resultaterne tvivlsomme. Der er godt nok kommet lidt mere vækst i den amerikanske økonomi og beskæftigelsestallene har rettet sig en smule, men den berømte amerikanske jobmotor, som har virket godt i årtier, er stadig ikke for alvor kommet i gang.

Når kickstarten ikke virker i enkelte lande, er det dybest set, fordi økonomierne i dag er blevet langt mere globalt integreret. Skal der sættes gang i væksten, skal det ske ved fælles internationale beslutninger. Det er vanskeligt at afbøde krisens virkninger ved lokale foranstaltninger, især i små lande med åbne økonomier som den danske. Herhjemme måtte også den borgerlige regering sande, at der grænser for, hvad man kan opnå ved at forsøge stimulere den økonomiske vækst ved offentlig penge-udpumpning.

Dybest set er forklaringen på de kiksede kickstarter, at den nuværende krise er udløst af den høje gældsætning hos såvel staten som borgerne og virksomhederne i de vestlige lande. Dyr velfærd og nye byggerier i de gode år i nullerne er finansieret for lånte penge. Nu skal regningen betales, og det indskrænker forbrugsmulighederne. Samtidig har de vestlige lande svækket deres internationale konkurrenceevne, mens landene i Asien og Latinamerika buldrer frem.

Vejen ud af krisen handler derfor i høj grad om at få styr på gælden og rationalisere i det offentlige. Det vil nødvendigvis tage lang tid, og i den periode må vi imødese en beskeden økonomisk vækst med de ulemper det medfører.

Det bedste virkemiddel mod den økonomiske krise er de vækstmuligheder, der opstår i kraft af nye strukturelle tiltag, selvom de er længe om at virke. F. eks. kan man øge konkurrencen mellem virksomheder, så der opstår nye banebrydende tiltag. Servicesektoren er et andet oplagt sted at tage fat. Her virker konkurrencen og EUs indre marked helt utilstrækkeligt. Desuden kan man begynde at udlicitere mange af de ydelser, som det offentlige i dag producerer alt for dyrt. Det vil skabe ny dynamik i erhvervslivet, præcis, som det var tilfældet, da tele- og flyindustrien blev liberaliseret for 20 år siden.