Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Den europæiske integration

Selvom vi i Danmark har diskuteret indvandring i længere tid end andre europæiske lande, er også vi stadig langt fra målet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Debatten om integration af indvandrere er først ved at begynde i en række europæiske lande. Sverige har været igennem en valgkamp præget af forsøget på at undgå debatten om indvandring og integration. I Tyskland har en af nationalbankens nu tidligere direktører udgivet en bog, der stiller sig særdeles kritisk over for især muslimer i Tyskland. En række andre tyske politikere følger trop med en kritik af integrationsprocessen - hvilket næsten er uhørt i Tyskland. Og også i andre lande er integrationsdebatten et hovedemne i politiske diskussioner.

Årsagerne er selvfølgelig mange. Men hovedgrunden er, at integrationen af indvandrere faktisk ikke har været vellykket ret mange steder. Den fejlslagne proces udmønter sig i social uro som i Frankrig og i Storbritannien, eller i nye politiske grupperinger, der enten bliver støtteparti for regeringen eller kommer ind i parlamentet, som man har set det i Holland og i Sverige.

Herhjemme har integrationsdebatten bølget i mange år. Den seneste ghettodebat er blot et af de mange tegn på, at vi på trods af diskussionerne heller ikke er i mål med integrationen. Men når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nævner ghettoerne som et af problemerne, så er det også kun toppen af isbjerget. Ghettoerne udgør et problem, men det eksisterer også uden for disse lukkede bykulturer.

Det kan kun være godt for demokratiet, at der foregår en åben debat om problemerne. Men det vil være bedre, hvis man kunne handle på baggrund af en gennemtænkt lovgivning, der sikrer, at vi får skabt fællesskab med indvandrerne. Når mange politikere både herhjemme og i udlandet virker, som om de næsten er ved at give op over for de mangeartede problemer, så er det et budskab, der giver ekko i den del af befolkningen, der frygter indvandringen. Det kan nogle steder afstedkomme uigennemtænkte løsninger, som ikke nødvendigvis fremmer integrationen.

Men en vellykket integration kræver også nogle engagerede personer, der virkelig ønsker at bidrage til det samfund, de er flyttet til. Det er mildest talt underligt at se, at folk, som har boet i Tyskland eller i Danmark i 20-30 år, stadig ikke er klar over, hvilke basisværdier det samfund, de har valgt som deres nye hjem, har. Det drejer sig om værdier som demokrati, ytringsfrihed, lighed for kønnene og børns ret til at vælge ægtefælle selv. For blot at nævne nogle eksempler. Når man ikke har fattet den slags helt basale ting, så bliver integration også svært. Så kan nok så komplicerede lovgivninger ikke lappe på problemerne.

Når Lars Løkke Rasmussen siger, at man kan stille det spørgsmål, om ghettoerne i Danmark overhovedet er danske, så er det en dramatisk udmelding. Men også et signal om, at det er nu, der skal handles, hvis ikke det hele skal ende i social uro. Vi skal ikke ende med franske tilstande, hvor myndighederne opgiver kontrollen med ghettoerne.