Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Den amerikanske tragedie

Med fredagens angreb mod politiet i Texas er USA slået tilbage til nogle af de mere voldsomme perioder i nyere amerikansk historie. Tilbage til 1960erne da sorte kæmpede for lighed.

Byerne Ferguson, Baltimore, New York, Cleveland, Baton Rouge, Falcon Heights for ikke at nævne Charleston. By-navnene står mejslet i amerikanernes bevidsthed, og de samme billeder låser sig fast på nethinden: Politifolk der skyder og dræber sorte, der er under mistanke for som regel en meget lille forbrydelse. En nedskydning netop af sorte fordi de er sorte. En hvid mand bliver sjældent skudt under de samme omstændigheder.

Indtil nu har der været heftige protestdemonstrationer efter nedskydningerne. Men i Dallas er den værst tænkelige reaktion på de mange drab på sorte en realitet. Fem politifolk blev i går dræbt og flere andre såret som følge af sindssyge personers råb på hævnaktioner vendt mod hvide politifolk, fordi »politiet dræber sorte«, som gerningsmanden sagde, inden han selv blev dræbt. Det er en regulær krig mod politiet, der er i gang, og både sorte borgerrettighedsgrupper og andre har advaret mod, at det kunne ende med drab på politifolk, hvis ikke der blev grebet ind internt i politiet. For der er mange, som føler, at de politifolk, der skyder og dræber sorte uden grund, ikke får fængselsstraffe, men går fri.

Med gårsdagens angreb mod politiet i Texas er USA slået tilbage til nogle af de mere voldsomme perioder i nyere amerikansk historie. Tilbage til 1960erne da sorte kæmpede for lighed, men hvor demonstrationerne også ofte var ledsaget af ekstremisme både blandt sorte og hvide i en blodig kamp, der ofte havde en dødelig udgang.

Præsident Barack Obama gør ret i at træde frem og mane til besindighed, men samtidig i skarpe vendinger fordømme det, der er sket. For forholdet mellem mange sorte og politiet er blevet væsentligt forværret de seneste år. Og det er åbenbart svært at gøre noget ved det. For på den ene side er der blandt enkelte politifolk racisme. Men der er også en frygt blandt de amerikanske politifolk for at patruljere i sorte bydele. På den anden side er det en kendsgerning, at sorte oftere bliver skudt uden at have gjort noget. Så der er et stykke arbejde at gøre, ikke alene for de sorte, men også for politiet, hvis ikke USA igen skal opleve krig i gaderne – denne gang mellem de sorte og politiet.

Det var en planlagt og overlagt aktion, der blev gennemført i går, og alle havde frygtet, at det ville ske på et eller andet tidspunkt. Så forbitret er mange sorte over politiets opførsel i de seneste år.

Der arbejdes i mange politikredse med netop de her problemer, og det er godt, at mange sorte borgerretsgrupper også går ind i de lokale samfund og opfordrer til eftertanke. Men det er ikke nok. Drabene på politifolkene og på uskyldige sorte har stået på alt for længe. Den meget efterlyste dialog mellem politiet og sorte er kun sket i et begrænset omfang. Så det er på tide at kigge nærmere på, hvordan man får bekæmpet problemerne. For nedskydnigen af politifolkene viser, at USA ikke er nået så langt, som amerikanerne selv tror, når det drejer sig om lighed for loven. Det gøder jorden for ekstremisme, hvad man så tydeligt så i Dallas i går.