Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Demokratiet trænger til et eftersyn

Foto: Morten Stricker. Foto: Morten Stricker
Læs mere
Fold sammen

Når 72 procent af de unge briter under 25 år stemte for at blive i EU, men tabte, og når amerikanerne sidste år kunne vælge den mest politisk uerfarne præsident nogensinde, så kan man ikke fortænke nogen i at ville kigge demokratiets spilleregler efter i sømmene. For hvad er det, der sker? Og hvad er overhovedet retfærdigt? Skal alle stemmer vægte det samme ved et valg, når nogen ikke har gidet sætte sig ind i politik overhovedet, og når unge skal leve med politiske beslutninger i mange flere år end ældre? Det skal et hold forskere ved Aalborg Universitet blandt andet undersøge med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd på fem millioner kroner.

Et af de andre provokerende spørgsmål fra forskerne er, om valg skal være hemmelige. Hvis de ikke var, og enhver kunne gå ind på en hjemmeside og se, hvad naboen har stemt, vil det måske tvinge vælgerne til at sætte sig grundigere ind i samfundsforhold for at kunne forsvare deres kryds.

Det er dramatiske ændringer af folkestyret, forskergruppen lægger op til at diskutere. Når man stiller spørgsmålstegn ved princippet om, at valg er hemmelige, og at hver mand eller kvinde har en stemme, er man inde og pille ved kronjuvelerne i demokratiet. Men måske kan mindre gøre det, hvis målet er at gøre vælgerne – ikke mindst de unge – mere ansvarlige og få dem til at sætte sig ind i det, de skal stemme om.

Princippet om, at alle stemmer tæller det samme, er det, der giver demokratiske valg legitimitet, uanset hvor uretfærdigt det synes. Vi stemmer, unge og gamle, høj og lav, højt- og lavtuddannede, rige og fattige. Og så venter vi på resultatet og ser vores skæbne i øjnene. Hvis valgene var åbne, ville det nok få nogle vælgere til at tænke sig om en ekstra gang, før de satte deres kryds i blinde, men ulemperne ville være alt for store i form af risiko for pression, udelukkelse fra job og meget andet.

Demokrati er den bedste styreform, ikke fordi den er perfekt, men fordi det er den mindst ringe måde at indrette sig på, og fordi alternativerne er umulige at leve med. Men det betyder ikke, at det er støbt i beton og ikke hele tiden kan udvikles.

Det giver for eksempel god mening at diskutere en lavere valgretsalder. Mange unge under 18 år er i dag mindst lige så mentalt veludrustet til at stemme som deres ældre medborgere. Det bør også hele tiden være en del af debatten, i hvilket omfang særlige emner skal sættes til folkeafstemning. Uden at undergrave det repræsentative demokrati kan flere folkeafstemninger være med til at engagere borgerne og mindske mistilliden til det politiske system.

Når partier både til højre og venstre i disse år vinder frem med et budskab om, at »eliten« har fjernet sig fra »folket,« er det først og fremmest en reaktion på, at de politiske systemer ikke har haft hurtige og effektive svar på de udfordringer, som globaliseringen og den dybe finanskrise har kastet os ud i. Og mistilliden til det eksisterende system og de etablerede partier genoprettes i hvert fald ikke ved at lade dem med en høj uddannelse og stor indsigt have en mere vægtig stemme. Et epistokrati – vidensstyre – vil være katastrofalt og grave så dybe grøfter mellem befolkningsgrupper, at konsekvenserne vil være uoverskuelige.