Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

De unge har krav på ærlighed om uddannelse

»I alt for mange år har vi gjort de unge en bjørnetjeneste ved at fortælle dem, at de bare skal vælge med hjertet og gå efter drømmestudiet.«

Foto: Henning Bagger. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Man kan ikke bebrejde de unge, at de gerne vil have en lang videregående uddannelse. I mange år har det været god latin på bjerget at uddanne sig så meget så muligt. Når ledende politikere fra skiftende regeringer er blevet spurgt, hvad Danmark skal leve af, har de svaret uddannelse, uddannelse, uddannelse. Og jo mere des bedre. Hvis de i Asien og Ukraine er billigere i timen, så skal vi være klogere, smartere og mere veluddannede. Derfor har vi sat ambitiøse mål for, hvor mange der skal uddanne sig, og et generøst uddannelsessystem tilbyder endda gratis uddannelse og forsørgelse med SU hele vejen igennem.

Men nu viser prognoserne, at vi uddanner alt for mange. I dag bliver der i Danmark uddannet næsten dobbelt så mange akademikere som i 2007. Alene i 2016 blev det danske samfund beriget med 26.494 nyuddannede med en lang videregående uddannelse. I samme periode har antallet af nye faglærte håndværkere stort set stået i stampe trods adskillige års forsøg på at hverve flere unge til erhvervsuddannelserne. Overuddannelse er et reelt problem, både for de unge og de danske virksomheder, som om få år alvorligt kommer til at mangle elektrikere, smede og meget andet. Danmark er et produktionsland.

Uddannelsessystemet er en supertanker at få til at skifte kurs, men vi skal i gang hurtigst muligt. Et middel er naturligvis at reducere pladserne på de akademiske uddannelser og skærpe adgangskravene. En anden er at ændre kulturen og styrke vejledningen af de unge. Hvert år, når de unge får besked om og i givet fald hvilken uddannelse, de er optaget på, har tallene været ledsaget af sørgelige historier om desillusionerede unge, som ikke kom ind på ønskestudiet. Antallet af pladser på de videregående uddannelser er øget år for år, men der er altid nogle tusinde, som ikke får deres ønske opfyldt. Det er ikke, fordi der er for få pladser, som det ofte bliver udlagt. Det er, fordi de unge har valgt forkert i forhold til de evner og kvalifikationer, de har. I alt for mange år har vi gjort de unge en bjørnetjeneste ved at fortælle dem, at de bare skal vælge med hjertet og gå efter drømmestudiet.

Det må være op til de gymnasiale uddannelser og forældre at vejlede de unge mere robust og direkte. Masseoptaget af studerende på de akademiske uddannelser har sænket niveauet, og mange af dem, der bliver optaget i dag, er hverken egnet eller tilstrækkeligt motiveret til en lang, boglig uddannelse. Derfor skulle de have været vejledt bedre – og mere ærligt. Vi bruger masser af penge på vejledning, men noget tyder på, at det ikke virker særligt godt. Som underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, siger til Berlingske, så er det blevet en folkesport at undre sig højlydt over de talentløse deltagere i X Factor: Hvorfor er der dog ikke nogen, der har stoppet dem i tide og sagt, at de ikke har en tone i livet?

Manglen på håndværkere og andre med en erhvervsfaglig uddannelse betyder formentlig, at danske virksomheder i de kommende år vil være nødt til at importere stadigt mere arbejdskraft fra Østeuropa og andre steder samtidig med, at akademikere får sværere og sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en dybt uheldig udvikling. Når adgangskravene til det almene gymnasium træder i kraft, vil det formentlig bidrage i den rigtige retning. Men det er langtfra nok.