Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

De der kan og vil

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Åbenlyst kampklar forud for det folketingsvalg, som alle vel bare går og venter på skal blive udskrevet, meldte en let solbrændt og veloplagt Lars Løkke Rasmussen sig i går tilbage i rækkerne som oppositionsleder og statsministerkandidat. Da skillelinjerne på det økonomiske område ikke er voldsomme i dansk politik – den nuværende regering baserer sig på den tidligere VK-regerings økonomiske linje – har Venstre valgt at gribe om nælden og fra start tage fat på et af de mere kontroversielle områder: udlændingepolitikken.

Nu igen, vil nogle formentlig sukke. Men sagen er, at udlændingeområdet og integrationspolitikken har luret under overfladen, også i kriseårene. Regeringen har lempet på de regler, der blev indført af det borgerlige flertal i årene 2001-11, med det resultat, at både tilstrømningen til Danmark og udgifterne til udlændingeområdet er steget. At udlændinge gerne vil bosætte sig og arbejde i Danmark skal vi overordnet være glade for – forudsat at det sker udfra en accept af dansk demokrati og danske værdier. Det var sådan set det, Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, forsøgte at slå fast i en omdiskuteret kronik i Berlingske for 14 dage siden. Måske smuttede der et par nuancer for Støjberg i kronikken, men der er også dem, som gerne vil misforstå hensigten, når borgerlige diskuterer udlændingepolitik. I alt fald gentog Lars Løkke Rasmussen på Venstres pressemøde i går i lidt mere moderat form det samme budskab. Nemlig at Danmark gerne, som Løkke udtrykte det, vil give plads til dem, der kan og vil. Men ikke til dem, der grundlæggende er imod dansk, og vestlig, levevis – eller måske endda ønsker direkte at modarbejde den.

Det kontroversielle i Venstres oplæg og der, hvor man skal holde tungen lige i munden, er, på hvilken måde og i hvilket omfang, man kan skelne mellem mennesker. Lars Løkke Rasmussen har fuldstændig ret, når han konstaterer, at der er nogle, vi hellere vil have til landet end andre. Folk skal ikke afvises ved grænsen på grund af deres hudfarve, tro eller kulturelle baggrund, men det er ikke diskrimination at vælge nogle frem for andre. Det sker allerede. Store indvandrerlande som USA og Canada lukker ikke alle og enhver ind. Via Schengen-samarbejdet har borgere fra nogle lande lettere ved at bevæge sig rundt internationalt end andre, og som medlem af EU er vi indstillet på, at europæiske borgere frit kan rejse, søge arbejde og bosætte sig inden for EU-grænserne.

Udlændingepolitikken er et følsomt område. Men det kan ikke nytte at lukke øjnene for, at der gennem årene er kommet mennesker til Danmark, som ikke har noget reelt ønske om at bidrage til samfundet. Til gengæld har vi brug for dem, som vil studere og arbejde. Erhvervslivet efterlyser højt kvalificerede medarbejdere. De konkrete forslag fra Venstre om f.eks. at moderere 24-års reglen, fjerne Green Card-ordningen og stille indtægtskrav virker umiddelbart fornuftige. Men det er vel i første omgang forhandlingsudspil, som en kommende, forhåbentlig borgerlig, regering kan bruge til et fastere greb om udlændingepolitikken.