De borgerliges største triumf står for fald

Mandag præsenterer regeringen sit andet finanslovsforslag. Det er arven fra næsten fire årtiers ansvarlig og reformorienteret økonomisk politik, som er på spil i de næste finanslove.

»Regeringens adfærd føles som 1970ernes genkomst, hvor daværende statsminister Anker Jørgensen (S) skruede snart den ene skat snart den anden afgift i vejret for lukke hullerne på statsfinanserne,« skriver Thomas Bernt Henriksen. Mads Claus Rasmussen

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) pusler med de sidste tal og kommaer i disse timer. Mandag præsenterer regeringen sit andet finanslovforslag, siden statsministeren overtog magten i Danmark. En regerings anden finanslov er altid mere interessant end den første. Og vi hører, at finansloven ledsages af en genstartsplan for Danmark.