Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Dato-striden

Oppositionen må se sig om efter nye argumenter efter Obamas tale.

Man skal lede længe for at kunne få øje på det, en af oppositionens ledere, Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt, kalder for en »sammenhængende strategi« mellem den amerikanske præsident, Barack Obama, og Socialdemokratiet i Afghanistan-spørgsmålet. Det var i hvert fald ikke i Obamas tale, at man kunne finde sammenfaldet mellem den strategi, den amerikanske præsident fremførte, og så de mange forvirrede meldinger, der i den seneste tid er kommet fra Thorning-Schmidt og SFs leder, Villy Søvndal, om datoer og exit-strategier. Det er nemlig ikke de to hjemlige politikere, der har efterlyst 30.000 flere soldater til Afghanistan for omgående at tage kampen op mod al-Qaeda. Det er heller ikke de to, der har efterlyst nye aktioner i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan for at få terrornetværkets leder uskadeliggjort. Tværtimod har Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt de seneste dage haft mere end travlt med at finde en såkaldte slutdato for at kalde de danske soldater hjem. Vel vidende at en sådan slutdato kun tjener et eneste formål – og det er at give fjenden viden om, hvornår vi giver op.

Den amerikanske præsident er klogere, men han er også foruden præsident øverstbefalende for de væbnede styrker. Obamas tale var møntet på to ting – at tækkes en stadig større hjemlig opposition mod krigen i Afghanistan, samtidig med at han sætter en del ind på at slå Taleban og al-Qaeda tilbage. Om det så lykkes med denne strategi er en helt anden sag. Men i det mindste får de amerikanske styrker nu en tiltrængt forstærkning, der både skal bruges i aktiv kamp og sættes ind på at uddanne afghanske styrker til at overtage sikkerheden gradvis fra juli 2011.

For det er det, det drejer sig om. Datoen er sat som en foreløbig dato for en overdragelse af sikkerheden i Afghanistan. Og den står såmænd nok også til at ændre, hvis afghanerne ikke er klar på det tidspunkt. Så man kommer til at finde tusinder af amerikanske soldater i Afghanistan også på den anden side af 2011 og 2012 for den sags skyld. Men den amerikanske præsident forsøger sig med nogenlunde den samme strategi, som USA har afprøvet i Irak – først en storstilet offensiv mod al-Qaeda og oprørerne, derefter en overdragelse af magten og så en amerikansk tilbagetrækning til kasernelommer uden for byerne, inden den endelige tilbagetrækning kommer til at finde sted. 

Så på den måde harmonerer strategien ganske godt med den danske regering, der også har satset på en gradvis overdragelse af ansvaret for sikkerheden fra 2011. Og der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt, at den afghanske regering også forstår, at det er nu, den skal gribe chancen for at kunne overtage sikkerheden ved at få trænet den afghanske hær. For på et eller andet tidspunkt er de vestlige styrker ude. Hvornår ved vi heldigvis ikke, fordi de fleste er kloge nok til ikke at sætte en definitiv slutdato på det.