Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danskerne klar til smalhals

Nye overenskomster skal forbedre konkurrenceevnen.

Der er akut behov for tiltag, der kan forbedre samfundsøkonomien og de danske virksomheders internationale konkurrenceevne. Det er over et år siden, at den økonomiske krise satte ind. De fleste lande er nu på vej ud af den, men Danmark halter efter. De dystre eksporttal for november er blot det seneste vidnesbyrd.

Desværre er der ingen nye politiske initiativer på vej i sagens anledning. Både de Radikale og de Konservative har ganske vist gjort opmærksom på behovet for indgreb over for efterlønnen tidligere end i 2019, som det er aftalt i velfærdsforliget fra 2006. Men de afgørende partier, Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, er beklageligvis ikke til sinds at foretage sig noget på denne side af et valg.

I den situation må interessen naturligt koncentreres om de igangværende overenskomstforhandlinger, der omfatter 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Her bør der nemlig for en gangs skyld være en mulighed for at gøre en indsats til gavn for konkurrenceevnen.

Som vanlig er det op til Dansk Industri og modparten i CO-Metal at forhandle først. Det er også her, at der er størst mulighed for at opnå et gennembrud. De to parter forhandler kun de generelle vilkår som pension, ferie, fridage og løn under barsel. Selve timelønnen aftales lokalt og vil i de kommende år naturligt afspejle de enkelte virksomheders økonomiske formåen.
Derimod er der større risiko for et sammenbrud på normallønsområderne – blandt andet i transportsektoren, hvor lønningerne aftales centralt, og hvor der ikke er spillerum for senere lokal genopretning.

Alligevel bør det ikke komme til et sammenbrud her. Som det fremgik af en Gallup i Berlingske for nylig, er der ikke ønsker i befolkningen om store lønforbedringer. Befolkningen interesserer sig mere for ligeløn, løn under barsel, skifteholdstakster og lignende.

Sidst vi havde storkonflikt i Danmark – i 1998 – lå lønudgifterne i danske produktionsvirksomheder to procent over gennemsnittet blandt medlemslandene i den vestlige verdens økonomomiske samarbejdsorganisation OECD. I 2008 lå danskernes løn hele 25 procent over OECD-gennemsnittet. Tallet viser med al ønskelig tydelighed, at der ikke er plads til at bevilge danskerne mere i lønningsposen. Tværtimod er der behov for en lang periode med tilbageholdenhed for at genoprette konkurrenceevnen. Det synes danskerne også at være indstillet på.

Derfor hviler der denne gang et tungt ansvar på arbejdsmarkedets parter, særligt på lønmodtagersiden. Hvis ikke de kommer til et ansvarligt resultat, risikerer de at skuffe befolkningens forventninger.