Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Dansk statsborgerskab er en gave, som man ikke skal kunne miste med et pennestrøg

Det er absolut rimeligt at stille høje krav til lovlydighed, før man kan få dansk statsborgerskab. Men der skal være proportionalitet mellem forseelse og konsekvens.

»Det er absolut rimeligt at stille høje krav til både straffeattest, danskkundskaber og selvforsørgelse. At opnå dansk indfødsret er netop en gave – ikke en rettighed,« skriver Amalie Lyhne i lederen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen

Dansk statsborgerskab har både en enorm symbolsk betydning og en mangesidet praktisk betydning. Med et dansk statsborgerskab er man beskyttet mod udvisning, man er sikret ambassadehjælp i udlandet, og man kan stemme til folketingsvalg. Desuden giver statsborgerskabet fri mobilitet og ret til at søge arbejde i hele EU.

Reglerne for opnåelse af dansk statsborgerskab er løbende blevet strammet over de senere år, og i weekenden foreslog de Konservative så at gøre det endnu sværere: Enhver fængselsdom – betinget eller ubetinget – skal føre til permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab. Det kan for eksempel være en straf på ti dages betinget fængsel for et tyveri begået i ungdommen. I dag er det kun med en ubetinget fængselsstraf, at man udelukkes permanent.

Som hurtig reaktion på det konservative forslag har Dansk Folkeparti sagt ja tak og samtidig foreslået at stramme yderligere: Partiet vil gøre dansk statsborgerskab betinget i en periode på ti år, så man kan miste det igen, hvis man i den periode idømmes fængsel i seks måneder eller mere for grov kriminalitet som vold, røveri, voldtægt, drab eller terror – i dag er det kun inden for kategorien terror, at man kan få frataget statsborgerskabet igen.

Dansk Folkepartis forslag må afvises, for det bryder med selve indfødsrettens ånd: Dansk statsborgerskab er en gave, og har du først fået den, kan den ikke bare lige tages fra dig igen.

Af samme grund må man omvendt vise umiddelbar sympati for de Konservatives forslag: Det er absolut rimeligt at stille høje krav til både straffeattest, danskkundskaber og selvforsørgelse. At opnå dansk indfødsret er netop en gave – ikke en rettighed – og fordi gaven giver automatisk adgang til en række helt afgørende rettigheder, skal vi være varsomme med at uddele den.

Spørgsmålet er blot, om den rigtige balance er nået, når også betingede fængselsdomme skal føre til permanent udelukkelse? Netop på grund af statsborgerskabets enorme betydning er permanent udelukkelse en meget hård konsekvens, som bør være proportional med forseelsen. Det er ikke umiddelbart tilfældet, når man ser på nogle af de lovovertrædelser, der kan give betinget fængselsstraf.

Desuden er det sådan, at kravene for at opnå dansk statsborgerskab allerede i dag er nogle af de mest restriktive i Europa.  Faktisk burde vi bløde nogle af reglerne op, når det gælder lovlydige borgere, som vil være en stor gevinst for Danmark: Kravene er nemlig ikke bare stramme, det er også unødigt besværligt og langsommeligt at bevise, at man lever op til dem.

Det er dog svært at diskutere nuancerne, da debatten om statsborgerskab så ofte stikker af. Forleden sammenlignede Aabenraas borgmester det nye håndtryk i forbindelse med statsborgerskabsceremonien med nazisme, hvilket naturligvis er absurd. Hos Nye Borgerlige går man også til yderligheder, blot i den modsatte retning: Partiet vil ikke under nogen omstændigheder give statsborgerskab til personer fra muslimske lande, uanset om de lever op til alle krav og bidrager stort til det danske samfund.

Den slags hysteri er ikke særlig befordrende for en seriøs debat. Det gælder derimod om at ramme den rigtige balance mellem krav og rimelighed, mellem varsomhed og åbenhed. Let er det bestemt ikke, og det konservative forslag er et seriøst bud på et balancepunkt – blot tipper det en smule.

AMALIE LYHNE