Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Dansk Folkeparti bør tone rent flag som borgerligt parti

Dansk Folkepartis flirt med socialdemokraterne må stoppe. Både for partiets egen skyld og af hensyn til en genopbygning af det borgerlige projekt.

»Dansk Folkeparti må stå ved sit ophav som et borgerligt parti og fæstne rødderne sikkert i nationalkonservativ muld.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det begyndte med en uskyldig flirt. Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen optrådte i et fælles interview med fagbladet 3F i begyndelsen af 2017. Her var de ikke afvisende over for, at de to partier kunne sidde i regering sammen.

I 2018 bekendtgjorde Kristian Thulesen Dahl fra talerstolen på Dansk Folkepartis årsmøde, at han nok skulle tage telefonen, hvis Mette Frederiksen manglede mandater. Og i foråret 2019 kunne Mette Frederiksen næsten ikke få armene ned, da Kristian Thulesen Dahl meldte sig ind i kampen for at forbedre danskernes pensionsvilkår.

Thulesen lagde sig op ad Mette Frederiksens velfærdspolitik, mens Frederiksen overtog Dansk Folkepartis varemærke, den stramme udlændingepolitik. Til sidst lignede Dansk Folkeparti et minisocialdemokrati. Desværre for Thulesen og Co. ville vælgerne hellere have den ægte vare, da det kom til stykket. Det resulterede som bekendt i en voldsom vælgerlussing til partiet.

Men det var ikke kun socialdemokraterne, der tiltrak Dansk Folkepartis vælgere. Også Venstre fik gavn af de vælgere, der blev i tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti nu reelt stadig var et borgerligt parti. En katastrofal position at indtage, når hele Dansk Folkepartis historik bygger på et borgerligt udgangspunkt. Ønsket om at være kongemager i dansk politik og dermed kunne skifte side alt efter, hvor magten endte, blev simpelthen for forloren for en række borgerlige vælgere, der pludselig blev usikre på Dansk Folkepartis ståsted.

»En stor del af Dansk Folkepartis vælgerskare er borgerlige, og de bør få et klart, borgerligt svar på, hvor Dansk Folkeparti står.«


Siden foretog også Lars Løkke Rasmussen som bekendt borgerlige kamikaze-beslutninger i valgkampen, der transformerede Venstre til et fuldtonet velfærdsparti.

Da de Konservatives formand Søren Pape Poulsen holdt partiledertale på Folkemødet på Bornholm, sendte han en bøn til Venstre: »Kom hjem, kom hjem, åh, så kom dog hjem«. Pape ville med rette have Venstre til at melde sig tilbage i den borgerlige blok og lede oppositionen. Pape kunne lige så vel have bedt Dansk Folkeparti om at vende hjem. En stor del af Dansk Folkepartis vælgerskare er borgerlige, og de bør få et klart, borgerligt svar på, hvor Dansk Folkeparti står. Ikke blot for partiets egen skyld, men også for hele blå bloks skyld. For meget skal forandre sig, hvis ikke de øvrige borgerlige partier skal være afhængige af Dansk Folkepartis stemmer for at vinde magten tilbage.

Dansk Folkeparti blev ellers i 1995 stiftet på – i partiets egne øjne – at tage det bedste fra både de Konservative og socialdemokraterne. Partiets flirt med socialdemokraterne har taget for meget fokus, og Thulesen gør klogt i igen at tale højere om de nationalkonservative værdier, som partiet står på, hvis partiet skal stadfæste sin position i den borgerlige blok. EU, skattepolitik og forholdet til udenlandsk arbejdskraft vil stadig adskille dem klart fra de Konservative. Der er brug for forskellige profiler i den borgerlige blok.

Sikkert er det, at Dansk Folkeparti må stå ved sit ophav som et borgerligt parti og fætne rødderne sikkert i nationalkonservativ muld frem for den løsere socialdemokratiske jord. Ellers smuldrer fundamentet. Både under partiet og under genopbygningen af et borgerligt projekt.

METTE ØSTERGAARD