Danmarks Statistik svigter: Man kan ikke føre integrationspolitik i blinde
Statistik om den tredje generation af indvandrere i Danmark findes, men man skal betale for at få adgang til tallene. Sådan bør det ikke være. Det kræver en oplyst offentlig debat at få løst problemerne.

Efterhånden er det en helt ukontroversiel iagttagelse, at integrationen af mennesker med baggrund i muslimske lande ikke fungerer. Men faktisk er det værre endnu: I stort omfang finder integrationen slet ikke sted.
Berlingske kan nu afsløre skræmmende tal, som viser, hvordan tredje generation af indvandrere fra de overvejende muslimske MENAPT-lande er markant mere kriminelle end personer med dansk oprindelse og også langt mere kriminelle end deres bedsteforældre – den første generation af indvandrere. Kun deres forældre, andengenerationsindvandrerne, overgår dem i kriminalitet.


