Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danmark hører til i EU

Det er sagt så mange gange, at det ender med at blive en selvopfyldende profeti: Den britiske afstemning om EU-medlemskab den 23. juni er en skæbnetime for EU. Melder Storbritannien sig ud, vil det sende rystelser gennem Unionen, flere vil være fristet af at gå samme vej eller kræve særaftaler og undtagelser fra medlemskabet. Det er der allerede i dag tendenser til i de lande, hvor de EU-kritiske partier står stærkt. Om få år kan vi have et helt andet EU, end det vi kender i dag. Og det mest sandsynlige vil være, at nogle få kernelande vil gå sammen i et meget tæt partnerskab, mens andre bevæger sig længere ud i periferien. Den diskussion, som vi derfor skal have i Danmark og i Folketinget, er uanset udfaldet af den britiske afstemning, hvor Danmark skal lægge sig. Skal vi populært sagt rejse med Englandsbåden eller køre på de tyske motorveje?

Men inden der går dommedagsprofetier og opløsningstendenser i det hele, er det værd at se på, hvad det er for udfordringer, Europa står over for, og hvor de bedst håndteres. Uanset om det er den økonomiske krise, flygtningekrisen, international kriminalitet, et stærkt indre marked for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, klimaproblemer, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og meget mere, så varetages opgaverne bedst i et samspil mellem nationalstaterne og et stærkt, forpligtende europæisk samarbejde. Engang imellem går det for langsomt, andre gange for hurtigt og nogle gange er der ting, som ikke bliver lige, som vi kunne ønske det. Sådan er det i et fællesskab med 28 lande, men det rokker ikke ved, at EU-medlemskab for et lille land som Danmark med en åben økonomi både betyder, at vi får langt mere indflydelse end vores størrelse berettiger til, og at vi økonomisk står stærkere end ellers.

Danmark hører til i EU og har både en stor gevinst ved medlemskabet og masser at bidrage med. Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark får en aftale magen til briternes i tilfælde af et ja i Storbritannien og at vi i tilfælde af et nej nøje følger med i, hvordan landets nye tilknytning til EU bliver og derefter tager stilling til Danmarks position. Begge dele vil føre Danmark længere væk fra EU’s kerne, og det er ikke i Danmark interesse.

Men dermed være ikke sagt, at der ikke er masser af områder, hvor EU kan forbedres. Uanset om det skulle blive et britisk ja til fortsat medlemskab af EU, så er der brug for selvransagelse og en revision af samarbejdet, ikke mindst fordi de europæiske befolkninger bliver mere og mere skeptiske. Det skal tages alvorligt. Som udenrigsminister Kristian Jensen siger i et interview med Berlingske søndag, så er der brug for på nogle områder at beskære, reformere og rulle EU-samarbejdet tilbage, og der hvor opgaverne bedst varetages af nationalstaterne, skal man naturligvis gøre det.

Forskellen på tilgangen hos de EU-positive og EU-skeptiske partier, er, om Danmark skal stræbe efter en position uden for eller i periferien af EU, eller vi skal være med der, hvor beslutningerne træffes og forsøge at præge samarbejdet sammen med ligesindede lande. Det sidste er der heldigvis stadig stort flertal for i det danske Folketing.