Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danmark har mere brug for alliancer end nogensinde

Med Brexit og nye trusler fra Rusland har Danmmatk brug for gode venner. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

2016 vil gå over i historien som et af de værste år for EU nogensinde. Unionens manglende evne til at finde en langtidsholdbar løsning på migrationskrisen var med til at give EU-skeptikere vind i sejlene, og både i Europa og USA så man et stigende ønske om opgør med de etablerede maghthavere. Nu havde »eliten« bestemt længe nok, og der skulle andre boller på suppen, lød parolen. Det udmøntede sig i USA med valget af Donald Trump som præsident og i Storbritannien med beslutningen om at forlade EU – Brexit.

Hverken meningsmålinger, medier eller etablerede politikere havde regnet med, at det rent faktisk kunne gå, som det gik, og efter Brexit og præsidentvalg var dommedagsprofeterne da også talstærkt ude at tale om EUs – og endda de vestlige demokratiers – endeligt.

Set med danske øjne var udviklingen særdeles kritisk. Som et lille land har vi brug for stærke alliancer. Politisk som medlem af EU. Millitært som NATO-medlem. Så meget desto mere glædeligt er det, at en TNS Gallup-måling foretaget for Berlingske viser, at danskerne er mere positive over for EU i dag end for et år siden, og to ud af tre ville stemme ja til unionen ved en folkeafstemning.

Den udvikling bakkes op af en måling fra Tænketanken Europa, som peger på, at det især er de ydre trusler, der styrker opbakningen til EU. De største bekymringer går på Ruslands aggressive fremfærd, terrortruslen og præsident Trumps »America First«-strategi. Desuden er Brexit ironisk nok med til at øge tilslutningen til unionen, ligesom den usikkerhed som den amerikanske præsident tidligere har sået om sit lands fremtidige rolle i NATO, er det. Og det er klogt set af danskerne. Globalisering er et ubestrideligt faktum, der bedst imødegås som del af en stærk politisk og økonomisk union. Et land af vores beskedne størrelse kunne ikke gøre sig håb om synderlig indflydelse, såfremt vi ikke sad med ved forhandlingsbordet i Bruxelles. Det gør vi på grund af Danmarks forbehold heller ikke altid, og det kan vise sig at skabe flere problemer for os fremover.

På samme måde er et medlemskab af NATO i en tid med et aggressivt Rusland og behov for et internationalt svar på terrortruslen mere afgørende for Danmark, end det har været siden Den Kolde Krig.

Efter Brexit tegner der sig et billede af en fransk-tysk motor i EU. Kansler Merkel og præsident Macron er overbeviste europæere, og hvis nogen kan gennemføre de reformer af unionen, der reelt er behov for, er det dem. Men her skal Danmark passe på ikke at blive sendt uden for døren som følge af vores forbehold, når unionens fremtid skal tegnes.

På årsdagen for Brexit bemærkede Lars Løkke Rasmussen, at den britiske beslutning om at forlade unionen har skabt øget samarbejde i de øvrige EU-lande. Unionen er ikke perfekt, men den er alligevel en juvel, som vi skal passe på, sagde statsministeren. Det har han ret i. Der er rigeligt med alvorlige udfordringer i disse år, og Danmarks bedste håb for at imødegå dem er som del af en europæisk union, der gennemgår de nødvendige reformer for at kunne tale med én stærk røst på vegne af alle sine borgere.