Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danmark har ikke brug for en grøn grundlov

Mads Nippers og Lars Fæstes forslag om at skrive miljø og klima ind i Grundloven bygger på en fundamental misforståelse af, hvad en forfatning er og skal kunne udrette.

Grundfos' topchef Mads Nipper (tv.) har sammen med Anders Fæste, den danske chef for den internationale konsulentgigant Boston Consulting Group, sat sig i spidsen for at få politikerne til at gøre Grundloven grøn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Egentlig var det formentlig klogest at ignorere forslaget fra topchefen i Grundfos, Mads Nipper, og den adm. direktør i Boston Consulting Group (BCG), Anders Fæste, om at skrive klima og miljø ind i Grundloven.

Men det ville være forkert. Danmark savner erhvervsfolk, som siger deres mening og deltager i den offentlige debat.

Selvfølgelig har forslaget om en grøn grundlov mødt kritik. Den mest underholdende var drilleriet af Nipper for at jagte en grundlovssikret forretningsmodel. Man kan i det lys håbe, at Flemming Besenbacher fra Carlsberg snart også melder sig med en ølrettighed.

Så lavpandet må debatten ikke blive. Nipper og Fæste er i deres gode ret til at mene, hvad de vil, uden at synspunkterne skal drukne i motivforskning.

Vi andre har ret til at være uenige, selv om uenig ligner et misvisende ord i denne sag. Nippers og Fæstes forslag bygger på en fundamental misforståelse af, hvad en forfatning er.

Danmark har været næsten ubegribelig heldig med sin 170-år gamle grundlov. Tænk, at det kun fire gange har været nødvendigt at foretage ændringer i den lov, som regulerer statsindretningen og forholdet mellem de regerende og de regerede. Trusler mod samfundet har i øvrigt aldrig været en bærende begrundelse for grundlovsændringer.

Grundloven har bidraget til, at Danmark er et af verdens rigeste og ja - grønne - samfund. På den internationale rangliste for høj klima- og miljøtilstand, som Nipper og Fæste bruger til at begrunde deres forslag, er Danmark nummer 3 ud af 180 lande uden et kvæk om grønne mål i Grundloven. Vi kan intet lære af nummer 87 på listen, Ecuador, andet end ordgas, herunder et uspecificeret løfte om at leve i harmoni med naturen.

Et uddrag af Ecuadors forfatning Fold sammen
Læs mere

Resten af verden kan derimod lære af Danmarks stabile forfatning, demokrati, retsorden og vægten på i Grundloven at definere nogle få konkrete borgerrettigheder frem for hensigtserklæringer af tvivlsom juridisk kraft.

Ytringsfrihed, personlig frihed, ejendomsretten og foreningsfrihed er nogle af de centrale rettigheder i Grundloven, fordi de definerer grænsen for, hvad staten skal blande sig i. En af Grundlovens få henigtserklæringer er bestemmelsen om, at enhver borger skal have mulighed for at arbejde. Under 1970ernes tårnhøje arbejdsløshed blev tomheden i det løfte demonstreret.

Den danske forfatning har på sin egen elegante måde taget højde for Nippers og Fæstes pointe, nemlig at give Folketinget et instrument til at håndtere samfundsudfordringer, der kræver, at eksempelvis ejendomsretten sættes til side.

»Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det,« hedder det i paragraf 73. Almenvellet er samfundshensyn. Grundlovsfædrene var kloge.

Nipper og Fæste vil imidlertid gå langt videre. Deres forslag er en væsentlig forskydning af magten bort fra borgerne og virksomhederne til staten for at sikre miljøets og klimaets rettigheder:

»Staten skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fremme og beskytte disse rettigheder,« lyder den vidtgående formulering, som Nipper og Fæste vil proppe ind i Grundloven. Kun i Enhedslisten bør der findes opbakning til en sådan totalitær tankegang.

Og nej, Nipper og Fæste, jeres forslag om en grøn grundlov definerer ikke, om man er for eller imod at håndtere klimaudfordringen. Det definerer alene forskellen på, hvordan man ser på demokratiet og Grundloven.

THOMAS BERNT HENRIKSEN