Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danmark er på vej ud i EUs slæbespor

Foto: STRINGER.
Læs mere
Fold sammen

I denne uge skrev hele 23 EU-lande under på at koordinere indkøb og udvikling af militært isenkram som kampvogne og droner. Antallet af forskellige våbensystemer – 178 i alt - skal bringes ned, og de skal kunne samarbejde bedre. Aftalen er kaldt historisk og den største, der er indgået på forsvars­området i EU i et årti eller mere. Men Danmark er ikke med. Vores 25 år gamle forbehold over for EUs forsvars­samarbejde sætter en stopper for, at Danmark kan være med i et samarbejde, som ellers indlysende ville være til dansk fordel.

Som årene går, fjerner Danmark sig desværre længere og længere fra EUs kerne. Danmarks undtagelser får større betydning, og centrale beslutninger, som ellers har stor betydning for os, træffes, uden vi sidder med ved bordet og bestemmer. Og det er ærgerligt.

For to uger siden lukkede det europæiske politi­samarbejde, Europol, for, at danske politibetjente kan søge direkte i Europols omfattende kriminalregister. Danske betjentes vigtige søgninger, som ofte skal gå hurtigt, skal nu gå gennem fire medarbejdere ved Europol. Det er den direkte konsekvens af ny teknologi, der gør det muligt at søge fra bilen på gerningsstedet, og af, at danskerne ved en folkeafstemning for to år siden sagde nej til at ændre retsforbeholdet og blive fuldgyldigt medlem af Europol.

Samtidig er der ingen tvivl om, at en række EU-lande med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i spidsen har sat sig for at sætte høj fart på udviklingen af et endnu tættere samarbejde i EU. Det sker ikke mindst i lyset af, at det fodslæbende Storbritannien gennem meget vanskelige forhandlinger er på vej ud. I det spil kan Danmark meget nemt havne på en ubehagelig mellemhånd, hvor vi på grund af vores forbehold glider længere ud i periferien.

Tiden er formentlig ikke til at tage flere folkeafstemninger om de danske forbehold lige nu. Når det er gået galt for ja-partierne ved begge de afstemninger, der har været holdt - om euroen i 2000 og om retsforbeholdet i 2015 - skal man tænke sig godt om, inden vælgerne kastes ud i nye opgør med danske forbehold.

Til gengæld er der brug for at tage en åben diskussion om de voksende negative konsekvenser af forbeholdene fra 1993. Hvad betyder det for Danmark, når og hvis eurolandene sætter fuld fart på et tættere samarbejde, sådan som præsident Macron har foreslået, og som Tyskland, når en regering er forhandlet på plads, ventes at tilslutte sig? Og hvad betyder det, når både forsvars­samarbejdet og det europæiske politisamarbejde, som Danmark står uden for, i fremtiden bliver endnu tættere?

Danmark har ingen interesse i at følge briterne i den ulykkelige og uoverskuelige udmeldelsesproces, som landet har begivet sig ud i. I valget mellem billedligt talt at tage færgen til England eller motorvejen til Tyskland er der ingen tvivl om, at det er på den sydlige rute, Danmark hører til. Det bør ja­-partierne og alle andre, som støtter Danmark i EU, begynde at forberede vælgerne på ved at tage debatten og fremlægge konsekvenserne, så en ny folkeafstemning ikke pludselig falder ned fra himlen med al den skepsis og modstand, det vil medføre.