Dansk Folkeparti har flere gange foreslået, at Danmark indfører burkaforbud, og det er et forslag, der bør vinde tilslutning. I et åbent og demokratisk samfund må vi kunne se hinandens ansigter, og det er hverken udtryk for ligestilling eller god liberal latin at lade kvinder være fastholdt i et mobilt stoffængsel. I stedet er det udtryk for, at de fastholdes i et middelalderligt tankesæt, vi som samfund bør lægge afstand til.

I Frankrig er det allerede forbudt at bære burka og niqab offentligt. Forbuddet blev indført i 2011 under den tidligere præsident Nicolas Sarkozy, og om det sagde han i en tale til Nationalforsamlingen:

»Vi kan i vort land ikke acceptere at have kvinder, som er fanget bag et net, og som er afskåret fra socialt liv og frataget deres identitet. Det er ikke den idé, den franske republik har om kvinders værdighed.«

Det er heller ikke den idé, som Belgien, Holland, Italien, Letland og den italiensktalende delstat Ticino i Schweiz har om kvinders værdighed. Her har man også indført forbud mod beklædningsgenstande, der tildækker kvinders ansigter og gør det vanskeligt eller umuligt at se, hvordan bæreren ser ud. Den tyske kansler, Angela Merkel, har ligeledes talt for et forbud, og i Norge har regeringen bebudet, at man vil gøre det forbudt at bære ansigtsdækkende klæder i alle uddannelsesinstitutioner.

Men i Danmark tøver vi – i alt fald indtil videre.

Modstandere mener at vide, at burkaklædte kvinder i tilfælde af et forbud bliver hjemme og slet ikke kommer ud i samfundet. Hertil kan man spørge, om de er en del af samfundet i dag? Det er de færreste arbejdsgivere, der ansætter kvinder med burka.

Modstandere af et forbud mener også at vide, at det slet ikke vil løse problemerne med social kontrol og undertrykkelse, men kun være udtryk for symbolpolitik. Men hvad man end kalder det, må et forbud ses som en stadfæstelse af, at vi bekæmper kvindeundertrykkelse og af, at en burka ikke er udtryk for frihed, men for tvang.

Der må også gælde nogle minimumskrav for, at vi skal kunne leve sammen i et samfund. Et af dem er muligheden for sociale interaktioner – for at vide, hvem det er, vi kommunikerer med i det offentlige rum.

Men det vil sandsynligvis være svært at få indført et decideret burka- og niqabforbud i Danmark. Det vil stride mod Grundlovens paragraf 70, der tilskriver, at »ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt«.

Til gengæld kan man lovgive om, at det ikke skal være tilladt at skjule sit ansigt i det offentlige rum af respekt for de sociale interaktioner mellem mennesker. Og altså – som i Frankrig og flere andre europæiske lande – gøre det forbudt at bære burka, niqab og andre måder at tildække ansigtet.

I forvejen er det ikke tilladt at bære elefanthuer under demonstrationer. Lad os udvide maskeringsforbuddet og henvise til, at vi i det offentlige rum har krav på at vide, hvem vi står overfor.