Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Dæk behovet for arbejdskraft

Fortsatte reformer efterlyses

Hvis dansk økonomi skal holdes på sporet, er det en absolut kerneopgave at sikre, at der er arbejdskraft til rådighed både i den private og offentlige sektor. Senest har Dansk Industri (DI) anvist konkrete løsningsforslag. I det hele taget er det ikke forslag, der mangler, men en bred politisk erkendelse af, at handling skal der til – både nu og på langt sigt. Statsministeren bør i sin åbningstale på tirsdag komme med konkrete, klare budskaber om, hvordan regeringen vil gribe arbejdskraftproblemet an. Ellers står vi med en kvalitetsreform, der vil få presset på arbejdskraft i den offentligt sektor til at stige, mens presset på den private sektors behov ikke får samme politiske bevågenhed. Det er helt uholdbart.

Vi må øjensynligt væbne os med tålmodighed med hensyn til de mere dybgående reformer helt frem til 2009, for før kommer en ny arbejdsmarkedskommission efter statsministerens tidsplan ikke med en plan for, hvordan de langsigtede behov for den private og offentlige sektor afhjælpes. Realiteten er, at med det nuværende Folketings sammensætning kan man ikke komme længere, end hvad man har nået med sidste års velfærdsreform. Men mens vi venter på bedre tider, bør regeringen tage de nødvendige midler i brug, så presset på arbejdsmarkedet bliver mindre.

Der ligger konkrete forslag, senest fra DI, som regeringen må tage fat på her og nu, hvis ikke arbejdskraftmanglen skal komme til at skade den danske vækst og udvikling alerede på kort sigt. DIs ambitiøse »Plan B« indeholder en vifte af forslag, f.eks. kontant belønning af seniorer der bliver på arbejdsmarkedet frem for at gå på pension, strammere dagpengeregler, færre på førtidspension, flere med andet etnisk baggrund i arbejde og effektivisering i den offentlige sektor, lavere forskerskat i en udvidet periode for forskere som kommer her til landet, lavere indtægtskrav i forbindelse med jobkortordningen og en udvidelse af principperne for Østaftalen til tredjelande uden for EU. DIs plan er et godt idékatalog til her og nu-handlinger. Det ser ud til, at der kan skabes bredt politisk flertal om en række af forslagene. En hurtig politisk handling allerede i dette efterår vil være et rigtigt godt signal til erhvervslivet om førstehjælp på området.

Den ny kommission har så en mere langsigtet opgave foran sig. Selvom en stor del af velfærdskommissionens forslag fra sidste år ikke er blevet praktisk politik, tog et politisk flertal faktisk hul på at fremtidssikre Danmark med den reform, der blev det endelige resultat. For en kommende kommission vil der ligge et værdifuldt forarbejde i Velfærdskommssionens fremskrivninger om den ændrede demografi, regeringens tænketank om integration har nyttige bidrag om hvordan flere nydanskere kommer med og de økonomiske vismænd har fremlagt forslag til et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Man ærgre sig over, at vælgernes sammensætning af Folketinget ikke giver anledning til mere dristige reformer nu. Men vi har nu engang de folkevalgte, vi fortjener. Derfor er opgaven at berede danskerne på en accept af, at reformpause er en tabersag. Hele den vestlige verden og nye økonomier i Indien og Kina er i en rivende udvikling, og vi tvunget til det samme. Stilstand duer ikke. Reformpause er der simpelthen ikke tid til.