Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Clintons grådighed

FBI har genåbnet den såkaldte email-sag mod Clinton. Ingen ved, hvad der gemmer sig bag denne beslutning ud over, at der er fundet en række nye mails, der skal undersøges. Sagen viser med al tydelighed problemet ved det her valg. Ingen af kandidaterne er troværdige, heller ikke Clinton, som har rod med sine mails, sin fond, The Clinton Foundation, og ikke mindst den måde, hun og hendes mand har erhvervet deres store, private formue på.

Ingen er i tvivl om - heller ikke republikanerne - at The Clinton Foundation gør en forskel for mange mennesker i Den Tredje Verden. Der kanaliseres millioner til projekter i fattige lande. Det hele fungerer, så vidt vides, uden nævneværdige problemer. Debatten om Hillary Clinton handler ikke om denne organisation som sådan. Den handler om alt det, der sker i det parallelunivers, som er bygget op omkring fonden og ikke mindst hendes troværdighed, når det handler om omgangen med betroede oplysninger.

Email-sagen har fyldt meget. Den fortæller en historie om Clinton som udenrigsminister. En person som insisterede ikke alene på at bruge sin privat e-mail-konto, men også en privat server, der var lukket af for udenrigsministeriet. Hun slettede 33.000 mails, da hun stoppede som udenrigsminister, uden at nogen fik mulighed for at se, om der blandt dem var noget, der skulle have været arkiveret i ministeriet. Hun opretholdt i sin tid som minister kontrollen med fonden, hvorfor hun risikerede at blive beskyldt for at blande tingene sammen. Man har med andre ord en fornemmelse af, at fonden er konstrueret for at berige Clinton-familien personligt.

WikiLeaks har offentliggjort endnu en række mails fra Clintons rådgivere. De viser intern uenighed og frygt for, at det »rod«, der er i fonden, skal blive et problem i valgkampen. Bekymringen for rodet, som Clinton ifølge hendes egne medarbejdere selv har været skyld i, går på de mange millioner, som udenlandske interesser har kanaliseret ind i fonden. Nogle gange med betingelser.

Lad det være sagt med det samme. Man har ikke fundet »den rygende pistol«, der viser, at Clinton har udnyttet sin magtposition som udenrigsminister. Men det, der fremgår af diverse mails, antyder, at mange har forsøgt at påvirke hende, når de har sendt penge til fonden. Og ingen ved, hvad de nye mails viser, og det kan blive et stort problem for Clinton ni dage før valget.

I bedste fald har hun udvist skødesløshed. I værste fald er hun – som republikanerne hævder – en kold og beregnende person. Ikke noget godt skudsmål for en kommende præsident, der sidder med al magt i den frie verden.

Hillary Clinton er utroværdig. Ingen beklikker hendes dygtighed, hendes flid og hendes intelligens. Men enten har hun en elendig dømmekraft eller også har hun været alt for længe i politik. Problemet er, at Clinton er den eneste duelige kandidat til præsidentjobbet. Man kunne ønske, at det var anderledes. Alt tyder på, at vi må leve i mindst fire år med en person, der udviser både dårlig dømmekraft og måske endda grådighed.