Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Clinton vs. Trump

Hillary Clinton har været den seneste uges absolutte hovedperson Fold sammen
Læs mere
Foto: BRIAN SNYDER

Hillary Clinton har været den seneste uges absolutte hovedperson, og dermed går den amerikanske præsidentvalgkamp ind i en ny fase. Fra nu af har ingen af kandidaterne råd til fejltagelser, og her er den driftsikre Clinton så afgjort mere end et hestehoved foran den skråsikre Donald Trump. Men valget står så åbent som ingensinde før.

Det emmede ellers af symbolik og tradition, at Demokraternes konvent blev holdt i Philadelphia, hvor den frihedsorienterede Uafhængighedserklæring blev underskrevet i 1776. Men 2016 er ikke bare sådan, at amerikanerne efterspørger mere af det samme, som de har haft de sidste otte år. Det kan direkte aflæses i, at Trump synes at have et fast tag i den grundangst, den utryghed, der har grebet mange amerikanere. Et stort flertal af dem er bekymret over den retning, deres land tager. Det gør logikken ved dette valg så anderledes fra tidligere kampagner og øger dermed dramatikken om, hvem der bliver næste præsident.

Faktisk viste optakten til Konventet, at der venter voldsomme måneder forude. Det mere end tvivlsomme foretagende, WikiLeaks offentliggjorde i tusindvis af mails, hvoraf det fremgik, at Demokraternes partiorganisation aktivt har søgt at afspore venstrepopulisten Bernie Sanders præsident-aspirationer. Det er alvorligt i sig selv, men bekræfter blot, hvad mange iagttagere i årevis har noteret sig om Clinton-teamets hårdkogte politiske metoder. Det taler ikke til Clinton-kampagnens ære, men viser, at hun, som så mange andre toppolitikere i vestlige demokratier, tillige er et magtmenneske. Når toppolitikere iscenesættes som fejl- og fnugfri personer, har virkeligheden det med at slå hårdt tilbage. Uden tvivl er det en grund til, at hverken Trump eller Clinton vurderes som særligt sympatiske af vælgerne.

Trumps ageren i lækskandalen har været virkelig rystende. De lækkede WikiLeaks-dokumenter synes tilvejebragt af hackere med forbindelse til Rusland og Kreml, måtte man forstå på præsident Barack Obamas antydninger. Det er i sig selv rystende, hvis Rusland, der er omfattet af sanktioner som følge af landets bølleagtige fremfærd, forsøger at påvirke præsidentvalget. Så meget mere grænseoverskridende er det, at Donald Trump foreslog, at russiske hackere nu fremskaffer 30.000 slettede emails fra de private mailservere, som Clinton uberettiget havde i sin udenrigsministertid. En FBI-undersøgelse kritiserede Clinton skarpt, men der er ikke rejst nogen sag. Uanset om det blot var en sarkastisk bemærkning, som Trump-teamets ynkelige forklaring lød, er det helt og aldeles utilstedeligt for en præsidentkandidat at te sig sådan. Akkurat som da han truede med at opsige NATOs Musketered.

Valget er nok amerikansk, men det mindste fejltrin fra kandidaternes side er nok til at udløse globale rystelser. USA har under Obama-administrationen vist sig for svag i udenrigspolitikken. Håbet er, at valget af en ny præsident vil føre til et stærkere, mere selvbevidst USA. Her har kandidat Trump vist en påfaldende, dybt bekymrende mangel på driftsikkerhed, mens Clinton synes fokuseret på, at USA atter skal være den uundværlige supermagt, og Clinton er da også favorit blandt USAs allierede. Indtil nu har kandidaterne talt til deres respektive bagland. Nu begynder kampen om amerikanernes gunst.