Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Britisk nedsmeltning

Man må overveje at udskifte den konfrontatoriske kurs over for briterne og række hånden frem mod en ny aftale, der kan betyde, at Storbritannien kan forblive i EU. Det kunne meget vel være med løfter om konkrete ændringer i samarbejdet, som imødekommer kritikerne og omfatter alle lande.

Læs mere
Fold sammen

Den kaotiske britiske debat om, hvad man stiller op, efter sidste uges chokerende flertal for »leave«, viser, at kampagnen bag det britiske nej ikke har haft den fjerneste idé om, hvad der skulle ske efter, at de havde vundet afstemningen.

Når den tidligere London-borgmester Boris Johnson, som er sandsynlig kommende premierminister efter David Cameron, siger, at Storbritannien både vil forblive i EUs indre marked og vikles ud af alt det skrækkelige »bureaukrati« fra Bruxelles, som han mener, briterne er blevet viklet ind i, så hænger det ikke sammen. Det indre marked og de fire friheder – fri bevægelse for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft – er nedfældet i tusindvis af fælles regler, som betyder, at vi kan handle på lige fod uden at nogle lande favoriserer deres egne virksomheder eller borgere. En »norsk model«, som mange taler om, betyder, at briterne skal »vikles ind i« nøjagtig de samme regler som nu, og at Underhuset i London kommer til at fungere som gummistempel for nye regler fra Bruxelles om det indre marked fremover, mens man absolut ingen indflydelse har på tilblivelsen af dem.

Så velkommen til virkelighedens verden. Man skal aldrig skælde ud på vælgerne, de er fundamentet for demokratiet. Men det britiske »leave«, hvad så end det betyder, viser sig stadigt mere tydeligt at være en dybt uansvarlig beslutning både politisk og økonomisk. Det, man kan forlange af de britiske ledere, er, at de hurtigt finder ud af, hvad de vil, og i hvilken retning, de mener, samarbejdet med EU skal gå. Desværre er landet havnet i en uoverskuelig ledelseskrise, hvor de konservative først skal have valgt en ny leder og premierminister, og hvor det store oppositionsparti ligger i ruiner på grund af intern kritik og flugt fra partiet på grund af Labour-leder Jeremy Corbyns mildest talt halvhjertede remain-kampagne.

Beskeden til David Cameron fra EU er, at han ikke får lov at forhandle med Bruxelles om nye aftaler, før den britiske regering har aktiveret traktatens artikel 50 og påbegyndt processen mod en egentlig udmeldelse. Det er en kontant, men helt logisk kurs i den situation, Europa befinder sig i. Det, der er mest skadeligt for økonomien og samarbejdet, er den usikkerhed, afstemningen i Storbritannien har skabt. Og hvis ikke den usikkerhed skal stå på i meget lang tid, så skal der skred i processen.

Onsdag skal de 27 EU-ledere – alle minus Storbritannien – diskutere den videre vej frem. En lang række regeringer – ikke mindst i det store Frankrig – har alvorlige problemer med EU-skeptiske befolkninger. Så når den værste røg har lagt sig, og der er kommet mere styr på følelserne, må man overveje at udskifte den konfrontatoriske kurs over for briterne og række hånden frem mod en ny aftale, der kan betyde, at Storbritannien kan forblive i EU. Det kunne meget vel være med løfter om konkrete ændringer i samarbejdet, som imødekommer kritikerne og omfatter alle lande. Det vil naturligvis kræve, at briterne skal til stemmeurnerne igen. 3,7 millioner briter har foreløbig skrevet under på kravet om en ny folkeafstemning.