En lilleskole med kun 14 elever i hver klasse. Sådan lød Socialdemokratiets overfladiske valgløfte, som lynhurtigt blev skudt ned af både eksperter og praktikere. 

Partiet har da heller ikke gjort meget for at holde ideen i live efter valget, og man må i det hele taget undre sig over, at valgkampens megen snak om folkeskolens faglige krise tilsyneladende allerede er blevet glemt.