Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Bliv voksen, Morten

»Kvindeforagt og arrogance hører ikke hjemme i politik og heller ikke i Dansk Folkeparti.«

Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, var hovedkraften i en valgkampagne, som resulterede i dansk rekord i antallet af personlige stemmer ved EU-Parlamentsvalget i 2014. Han banede vejen for, at Dansk Folkeparti med fire pladser er det største danske parti i parlamentet. Messerschmidt er ikke bare en dygtig kommunikator; han er også inde i substansen i sagerne og er, trods sine knap 35 år, nået længere end de fleste dobbelt så gamle politikere kan gøre sig håb om at nå.

Messerschmidt har med andre ord forudsætningerne for at nå helt til tops i politik, hvis ikke det var for de svagheder, som de seneste dages konflikt med den nu tidligere gruppefælle, Rikke Karlsson, har udstillet. Morten Messerschmidt er naturligt nok formand for Dansk Folkepartis gruppe i Bruxelles, men han har ikke formået at løfte gruppeformandens vigtigste opgave: at skabe sammenhold og resultater i gruppen. Til gavn for partiet og dets vælgere. Resultatet blev som bekendt, at Rikke Karlsson i frustration har forladt partiet. Bruddet var ikke det første af slagsen. I 2011 brød det daværende parlamentsmedlem for Dansk Folkeparti, Anna Rosbach, også med Messerschmidt, der kvitterede med at kalde den 67-årige parlamentariker en »lille forskruet pige«. Det ordvalg er ikke langt fra Messerschmidts karakteristik af Rikke Karlsson, som blev kaldt »en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.«

To gange har gruppemedlemmer foretrukket at opgive en politisk karriere fremfor at blive i gruppefællesskab med Messerschmidt. To gange har gruppeformanden kvitteret med arrogante bemærkninger om kollegerne rettet mod deres køn. Efterfølgende har Messer- schmidt undskyldt sig med, at han var uforberedt på meddelelsen om Rikke Karlssons exit fra gruppen. Ordvalget var »en finke, der røg af panden«.

Den halve undskyldning lyder som noget, man kunne forvente fra »en lille dreng fra Frederikssund,« for nu at blive i sprogbrugen, og ikke fra en voksen mand, der har ambitioner om at blive politisk leder. Kvindeforagt og arrogance hører ikke hjemme i politik og heller ikke i Dansk Folkeparti, hvis første formand, Pia Kjærsgaard, nu indtager jobbet som Folketingets formand. Pia Kjærsgaard har følgeskab i partiet af mange andre stærke og arbejdsomme kvinder, der lige så lidt som Messerschmidts nu tidligere gruppefæller bør finde sig i Messerschmidts arrogance og kvindesyn, uanset hvor mange personlige stemmer, han kan trække.

De egentlige årsager til, at Dansk Folkepartis gruppe blev sprængt både i den tidligere og indeværende valgperiode, står ikke tindrende klart. Dårlig kemi spiller sikkert en rolle, og det kan næppe udelukkes, at de to udbrydere selv bærer en del af ansvaret. Forhåbentlig bliver mistanken om misbrug af EU-midler, som Rikke Karlsson har givet anledning til, nu grundigt undersøgt. Men tilbage står, at Morten Messerschmidt må give sin lederstil og kvindeopfattelse et grundigt eftersyn. Bliv voksen, Morten.