Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Blå front

»Skolevalget viste, at vi har et samfund, der polstrer de unge til at kunne deltage på fuld og hel vis i demokratiet, og de unge synes endda at have fornuften i behold.«

Hvis borgerligt sindede danskere har frygtet, at finanskrisen, intens debat om globaliseringens rædselsscenarier, fremtidsangst og diverse demagoger i forening skulle have påvirket dagens ungdom negativt i venstreradikal retning, var sidste uges »folketingsvalg« blandt landets 8.-9. klasser en øjenåbner. Skolevalget fulgte tendenserne i de politiske meningsmålinger: Blå blok vandt over rød blok med et markant flertal. Venstre er de halvstore skoleelevers foretrukne parti, mens Socialdemokraterne får andenpladsen. Og de Konservative synes at have et liv efter næste valg. Som det fremgår af dagens Berlingske, tynger også den politiske vægt blandt studerende til den borgerlige side.

Læs også: Blå blok vandt skolevalg: »Hvem stemte du på?«

Det er altså småt med rabiate holdninger, heldigvis. Man kan næsten få ondt af de røde. Når nu SR-regeringen vil gøre det så godt med »verdens bedste folkeskole«, »verdens bedste uddannelsessystem«, »verdens bedste klimapolitik« og verdens bedste dit og dat. Og så synes de utaknemmelige børn alligevel, at Løkke kan gøre det bedre. Det går endda imod en opfattelse, som mange af os nok har: At de fleste stemmer rødt, når de er unge, for så at blive mere borgerlige, efterhånden som indtægterne og klogskaben øges.

Man skal ikke se bort fra, at der kan ligge en vis form for opposition mod de bestående forhold, når unge tænker politik. Men tidsånden bevæger sig i borgerlig retning. Den væsentligste politiske debat foregår i dag i liberalt-konservative kredse, og mange unge efterlyser værdier, historie og dannelse. Skolevalget var et øjebliksbillede. Men der skal lyde ros herfra til stats­minister Helle Thorning-Schmidt for at have taget initiativet og ros til de lærere og elever, som tog udfordringen seriøst. Den politiske interesse hos landets unge er i dag større end for en snes år siden. Trods megen tale om politikerlede, personfiksering og manglende substans i mediernes dækning af politik. Interessen afspejles af – vi tillader os endda at sige er blevet forstærket af – initiativer, vi som medie har taget med f.eks. det politiske ugemagasin Politiko, mediesitet politiko.dk og øget journalistisk fokus på politik. Også andre medier – f.eks. TV-stationerne – har styrket den politiske reportage.

Læs også: Studerende bliver mere blå

I en tid, hvor det er nemt at forfalde til voldsom, og heller ikke uberettiget, kritik af folkeskole, gymnasieskole, uddannelsesniveauet, sociale medier, reality-TV og andre fortrædeligheder, er det værd at huske, at der bestemt også er tendenser at glæde sig over. Mange unge er i klemme og kan med rette føle sig udmanøvreret. Men de allerfleste danske unge tager ansvar, satser på at dygtiggøre sig fagligt, ser globaliseringen som en mulighed og ønsker at bidrage positivt til det samfund, der giver dem så store muligheder. De unge drikker mindre end tidligere, og der forekommer mindre vold blandt unge. Der er nok at glæde sig over – uden at forklejne, at der også er problemer at tage fat på. Skolevalget viste, at vi har et samfund, der polstrer de unge til at kunne deltage på fuld og hel vis i demokratiet, og de unge synes endda at have fornuften i behold.