Bilister i hele København, foren jer

Det er ikke alle, der er så heldige, at de kan cykle, gå eller tage metroen til deres job eller uddannelse. Eller er så heldige som Sophie Hæstorp Andersen at have en BMW, når de skal til møde i Metroselskabet og gerne vil slippe for regn og for at skifte tog. Er de ikke så heldige, er det eneste, de kan regne med, chikane fra en kommende overborgmester.

»Bilister i København, og især med en el- eller hybridbil, skal ranke ryggen og kæmpe for ordentlige forhold for bilisterne,« skriver Thomas Bernt Henriksen i denne leder. Her sidder 18 parkeringsbøder i forruden på en bil i hovedstaden. Mads Claus Rasmussen

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hvor kan man indimellem savne Erhard Jakobsen. Næste år er det 20 år siden, at en af de største fornyere af dansk politik i det seneste halve århundrede døde. Den tidligere socialdemokratiske borgmester i Gladsaxe vendte op og ned på alt, da han i 1973 i en deprimerende tid med økonomisk modgang, oliekriser og betonsocialdemokratisme besluttede at oprette partiet for bilister og boligejere.