Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Beskyttelsespenge til præsidenten

Europæerne skylder at betale deres fair andel af det fælles forsvar.

De NATO-lande, der ikke betaler, hvad de har lovet, for deres eget forsvar, skal ikke vide sig sikre på, at USA vil garantere deres sikkerhed.

Sådan lød i foråret budskabet fra den nu valgte præsident for verdens største militære magt.

Donald Trumps krav om betaling for at yde sikkerhed lyder i sin form som et kriminelt krav om beskyttelsespenge med trusler om voldelige repressalier, hvis man ikke betaler. Sammenligningen er højst halvvejs rimelig, eftersom USA ikke har tænkt sig at straffe lande, som ikke efterkommer kravet om større forsvarsbudgetter. Men disse lande kan, hvis man tror på Trump, altså ikke forvente amerikansk bistand til at opretholde deres sikkerhed. I Donald Trumps NATO er det slut med rabatbilletter. Betaler man ikke fuld pris, løber man en øget risiko for pres, trusler, destabilisering og for små grønne mænd, hvis man bor i en del af Europa, som den russiske præsident synes bør domineres af Rusland.

I de baltiske lande, hvor bekymringen for russisk aggression i forvejen er stor, har ængstelsen fået ny næring. Andre europæiske NATO-lande, heriblandt Danmark, har fået travlt med at forsikre, at de vil sætte deres forsvarsudgifter i vejret. Den russiske præsident behøver dog ikke at bekymre sig voldsomt ved tanken om det fremtidige danske forsvar. Mere end en halv millliard kroner ekstra til forsvaret bliver der næppe tale om, når næste forsvarsforlig skal indgås. Det skal sammenholdes med de knap tre milliarder kroner, som den daværende borgerlige regering skar fra forsvarsbudgettet for fem år siden. Danmark har som de øvrige NATO-lande forpligtet sig til at øge budgettet fra de nuværende 1,17 procent af bruttonationalproduktet til 2 procent over de næste 10 år. Og her vover vi så den påstand, at Danmark ikke kommer i nærheden af 2 procent til forsvar i den nuværende forsvarsministers levetid, og han er endda en ung mand på kun 41 år. Danmark har, som andre velstående europæiske NATO-medlemmer, for længst vænnet sig til, at de amerikanske skatteydere betaler for tre fjerdedele af NATOs militærudgifter og altså både for deres egen og for europæernes sikkerhed.

Den nyvalgte præsident har derfor en absolut valid grund til at kritisere europæerne. Men samtidig har Trump øget risikoen for, at Rusland vil teste NATOs solidaritet med de østeuropæiske NATO-lande, der – paradoksalt nok – trods deres relative fattigdom faktisk betaler til deres forsvar, som de har lovet. Med sit spørgsmålstegn ved USAs sikkerhedsgaranti har Trump skabt større usikkerhed i Europa, end nok så smålige forsvarsbudgetter har formået.

Trumps krav om beskyttelsespenge er et wake-up call til blandt andre kræmmersjælene i dansk politik, der tror, at sikkerhed er noget, man lader andre betale. Men det er også en reminder om, hvor lidt der skal til, for at rokke ved NATOs troværdighed.

Europæerne skylder at betale deres fair andel af det fælles forsvar. Og Trump skylder at sende et væsentligt amerikansk bidrag til de styrker, som ved NATOs østlige grænse skal vise, at NATO er troværdig og intakt.