Berlingske mener: Tiden er inde til en endgame-plan for coronaen
Meget tyder på, at den hårde vinter med den meget smitsomme, men mindre alvorlige omikronvariant bliver vejen ud af coronapandemien, som vi har kendt den de sidste to år. Og at vi nu skal til at leve med virussygdommen, som vi lever med andre. Derfor bør planen for afviklingen af restriktionerne også laves nu med respekt for den timing, der er nødvendig i de kommende uger, inden livet efter alt at dømme bliver normalt igen.



