Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Klokken 18.11 lokal tid, 13. juli 2024, Butler, Pennsylvania, vil i mange år fremstå som en skæbnestund for det amerikanske demokrati.
Meget er endnu ikke afklaret vedrørende det skændige attentatforsøg på Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump. Men det, man kan gøre sig klart, er, at kuglen, der sårede Trump ved øret og således kun var få centimeter fra potentielt at kunne have taget hans liv, allerede nu har forandret præsidentvalgkampen og dermed kernen i USAs demokrati.
Demokraternes kandidat Joe Biden har afbrudt sin valgkampagne og trukket tv-reklamer tilbage. En nation i chok må konstatere, at den dybe politiske splittelse i USA nu tilsyneladende er udartet i en helt uantagelig voldelig retning.
Det er ikke første gang i USAs dramatiske og blodige politiske historie, at sådan noget er sket. Flere amerikanske præsidenter og præsidentkandidater er blevet myrdet ved attentater. Andre er blevet såret. Amerikanske politikere fra begge de to partier har over de senere år været udsat for alvorlige voldelige angreb.
Skuddene mod Trump snittede ved skæbnens eller tilfældets indgriben muligvis blot den republikanske præsidentkandidat. Ud over den formodede gerningsmand er én deltager ved det Trump-rally, hvor attentatforsøget fandt sted, imidlertid død, og to er i kritisk tilstand.
Det, man må og skal forstå, er, at attentatet med stor præcision ramte et USA og et amerikansk demokrati, der i forvejen står et historisk skrøbeligt sted. Det er der mange forklaringer på, og hos både Demokraterne og Republikanerne kan man håbe, at ugerningen lørdag giver anledning til den selvransagelse, at man ikke behøver være fjender, fordi man kæmper om politisk magt i et demokrati.
At det er en farlig vej at gå, når man som et led i denne kamp portrætterer politiske modstandere som nogen, der vil udløse demokratiets uundgåelige fald. Uagtet de fortsatte og relevante bekymringer man kan have i forhold til Trumps respekt for demokratiet og institutionerne efter valget i 2020 og 6. januar 2021 er det en refleksion, man må gøre sig i USA nu, hvad end det præcise motiv til attentatet på Trump måtte være: at det er tid til at skrue ned, ikke skrue mere op. At man må forsones omkring det fælles, man deler: nationen, demokratiet, respekten for politiske modstanderes ret til at mene noget andet end én selv.
Så dybt har splittelsen udviklet sig i USA i de senere år, at der er familier, hvor man ikke længere taler sammen. Det gjorde Joe Biden og Donald Trump til gengæld lørdag aften, da den siddende præsident ringede til sin forgænger – og mulige efterfølger – efter attentatet.
Lad det være et signal til USA, til amerikanske politikere og borgere om, hvordan resten af denne nu gruopvækkende præsidentvalgkamp bør foregå.
Der er mange spørgsmål, som endnu er ubesvarede. Hvordan kunne det gå til, at en attentatmand kunne få adgang til at sigte på Donald Trump så tæt på det podium, hvor ekspræsidenten talte ved sit rally? Hvad var gerningsmandens motiv? Hvad betyder dette for det fremadrettede trusselsniveau, både for Donald Trump og Joe Biden?
Man må takke skæbnen for, at Donald Trump stadig er i live. Ingen fortjener at udsættes for en voldelig død, fordi man stiller op til politiske embeder. Og en dødelig udgang for Trump, der altså kun var centimeter fra at kunne være blevet en realitet, ville have kastet USA ud i potentielt helt uoverskuelige scenarier.
Nu kan USAs fine demokrati stadig reddes. Må alle, der i USA kan gøre en forskel, samles om at sikre det. TOM JENSEN
