Berlingske mener: Tænd et decemberlys midt i omikron-julen, statsminister

Det er forståeligt, at der kan være brug for flere, midlertidige restriktioner nu, hvor vi står over for den hastigt smittende omikronvariant. Afgørende er det, at de rulles hurtigt tilbage igen, når danskerne er revaccineret, og det forhåbentlig viser sig, at omikron er mildere. Men vigtigst er det, at regeringen bliver langt bedre til at forberede Danmark på at skulle leve med coronaen altid. De seneste to år har forsømmelserne stået i kø.

 
Flere vacciner, mindre byliv og en ændret strategi. Se udmeldingerne fra pressemødet 17. december. Video: Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver endnu en jul med hårde coronarestriktioner. Det er forståeligt, at der kan være grund til restriktioner på kort sigt som følge af den hurtige udbredelse af den stærkt smitsomme omikronvariant. Afgørende er det, at restriktionerne hæves så hurtigt som muligt, når verden er blevet klogere på omikronvariantens beskaffenhed. Og når de fleste danskere over 40 år om få uger er blevet revaccineret.

Men det, der står tilbage nu, hvor der reelt lukkes ned for væsentlige samfundsaktiviteter for tredje gang under coronaen, er det rungende fravær af perspektiv. På pressemødet fredag holdt statsministeren fast i, at strategien i Danmark er uændret de sidste to år: Så få som muligt skal smittes, sundhedsvæsenet skal ikke overbelastes, økonomien skal komme så godt igennem som muligt. Men omikron har ændret spillereglerne. Den smitter så meget, at man kan forvente, at det eksploderer igen, når der åbnes på ny. Den realisme burde politikerne kommunikere klarere, for deri ligger også perspektivet.

Torsdag var Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, tæt på at kommunikere et justeret perspektiv: Vi skal næsten alle blive immune i løbet af denne vinter. Mange, mange af os vil blive smittet, både uvaccinerede og vaccinerede. Andre bliver immune via vaccinerne. Det handler nu om at styre smittens hast, så sundhedsvæsenet ikke overmandes. Derfor må strategiens taktiske niveau være, at vi skal købe os tid til at lære omikron at kende. Og få revaccineret danskerne. Derefter tør vi tro på, at coronaen bliver endemisk, og pandemien klinger af. Det ville tænde et lys i decembermørket, hvis man turde sige det åbent til danskerne. Simpel panik og polarisende frygtretorik går ikke længere.

Håb er ikke en strategi, lød det, da coronaen skyllede ind over os første gang i marts 2020. Men håbløshed og uigennemskuelighed er heller ikke en strategi. Især ikke nu, hvor vi har levet i pandemien i næsten to år. Der er stor forståelse for restriktionerne i den danske befolkning. Der er kæmpestor tilslutning til vaccinerne. Hvis den tillid skal vare ved, må regeringen gøre noget alvorligt ved ikke blot sin krisekommunikation, men den strategiske tilgang til den kendsgerning, at pandemien ikke blot går væk igen.

Kigger man tilbage på forløbet, står forsømmelserne i kø. Da Danmark genåbnede i sommeren 2020, undlod regeringen at forberede det danske samfund godt nok på næste bølge. Da smitten ramte minkfarmene, lukkede man alt for længe øjnene for problemet og undlod den fornødne dialog om løsninger med branchen. I denne omgang har man forsømt at booste sundhedsvæsenet til at kunne håndtere endnu en coronavinter med en ny variant. Tværtimod: Sundhedsvæsenet er i værre stand nu end for et år siden. Der er for eksempel langt færre intensivpladser på sygehusene. Personalet er tilmed i gang med ferieafvikling.

Resultatet af forsømmelserne har været en kritisk pludselighed, når der så gribes ind. Fredag med en hast, så medlemmerne af Folketingets Epidemiudvalg ikke kunne nå at læse mødematerialet på forhånd. Mødet måtte udsættes og statsministerens pressemøde afholdes, uden at de nye restriktioner var godkendt af udvalget. Det er ikke første gang, den slags sker. Man er gået fra 0 til 100 på ekstremt kort tid i flere tilfælde. Tænk blot på minksagen. Men også på forløbet de seneste uger, som kommer på bagkant af relevant kritik fra medlemmerne af det ekspertudvalg, der i september kom med anbefalinger til, hvordan Danmark kan lære at leve med coronaen. Det er uforklarligt, at man undlader at implementere de anbefalinger, regeringens egne eksperter kommer med. Det er regeringens pligt ikke kun at gribe ind med den hårde hammer, når det er nødvendigt, men også at varetage den svære dans med coronaen, som ikke forsvinder.

TOM JENSEN